Anne Stokkebæk
Autoriseret psykolog

Share on print
Print

Følelser

Denne artikel (14 sider) handler om følelser. Du kan bl.a. læse om vores mange forskellige følelser, og om hvorfor vi har dem. Du kan også læse om, at det kan være svært med følelser, og om at have et godt forhold til sine følelser.

Vores forhold til vores følelser og den måde vi bruger dem på, er afgørende for, hvordan vi har det med os selv og andre. Terapi handler på mange måder om at kaste lys over følelser. Når vi forstår vores følelser bedre, kan de hjælpe os til at træffe beslutninger og finde retning i hverdagen og livet som sådan. Når vi mærker dem, udforsker dem, udfolder, formulerer og deler dem, kan vi bruge dem til at skabe positive forandringer i os selv og mellem os selv og andre. 

Det er en almindelig opfattelse, at følelser er en del af vores mere primitive natur, noget der står i modsætning til fornuft, og som nemt gør, at vi mister kontrollen, og som vi ikke kan have så meget tillid til. Vi kan derfor let komme til at tænke, at det nok er bedre, at vi satser på den tænkende og rationelle side af os i stedet for på følelser. 

Sådan en opfattelse af følelser er forståelig, fordi følelser kan være overvældende og smertefulde. Men samtidig er opfattelsen misvisende, fordi følelser i udgangspunktet er en stærk organiserende kraft og vores bedste allierede til at skabe positive forandringer i os og mellem os.  

Vi har mange forskellige følelser. Vi har først og fremmest grundfølelser som frygt/angst, vrede tristhed, skam, glæde og nysgerrighed, som alle har en vigtig funktion.

Ud over grundfølelserne har vi også de såkaldte nyere sociale følelser: Det er følelser som skyld, jalousi, misundelse, stolthed m.fl. Disse følelser har ligesom vores grundfølelser også alle en vigtig funktion.

Vi vil snart se nærmere på vores forskellige følelser, hvorfor vi har dem og hvad de er godt for. Men inden da skal vi se lidt mere overordnet på følelser, og det, at det kan være svært med følelser, som vi alle kender.

Mange funktioner

Følelser har mange vigtige funktioner

  • Følelser indikerer, at der er noget, vi skal være opmærksomme på.
  • Følelser er et signal til os, der fortæller os vigtige ting om vores behov, ønsker, prioriteter m.m. i forhold til os selv, vores relationer og vores omverden som sådan. 
  • Følelser bearbejder kompleks information hurtigt og automatisk.
  • Følelser kan ses som tænkningens ror. Følelser sætter vores tænkning i perspektiv.
  • Følelser “bevæger os”, dvs. de får os til at handle.

 

Følelser er vores indre kompas. I uadskilleligt samarbejde med vores tanker hjælper vores følelser os med at træffe beslutninger, og med at finde ud af, hvad vi skal, vil og må. Indlejret i frygt er fx behovet for beskyttelse og en handletendens til at søge beskyttelse. Indlejret i tristhed er behovet for at få omsorg, og handletendens til at søge støtte og trøst. Indlejret i vrede er behovet for at hævde sig selv og en handletendens til forsvar og angreb. Indlejret i skam er behovet for at være usynlig og en handletendens til at skjule sig.  

Uden følelser er det svært at foretage sig selv de simpleste valg og at handle. At være ude af kontakt med sine følelser svarer til at skulle navigere uden kompas. 

Følelser opstår i forhold til alt muligt – situationer, hændelser, begivenheder, aktiviteter osv. Der er altid i en eller anden forstand andre mennesker involveret i vores følelser. Og de vigtigste og stærkeste følelsesmæssige oplevelser er knyttet til vores nærmeste. 

Indeni, udenpå og imellem

Ofte tænker vi på følelser som noget inden i os, og det er ganske rigtigt: Vi oplever og mærker vores følelser inden i. Men følelser er i højeste grad også noget udenpå: Vi udtrykker vores følelser med ord og nonverbalt i stemmen, ansigtsudtrykket, i vores kropssprog og bevægelser og i vores handlinger. Nogle gange nærmest siver eller strømmer følelserne ud af os, hvis vi fx er blevet sårede, skamfulde eller bange. Eller hvis vi bliver glade, stolte eller overraskede. Følelser er derfor også noget, der er imellem os. 

Alle følelser er vigtige

Alle følelser er vigtige, både de svære følelser som angst, tristhed, vrede, skam, skyld, sorg, jalousi og misundelse og de positive som glæde, stolthed og kærlighed.

Der findes ingen rigtige eller forkerte følelser, også selvom det kan være mere sammensat end som så, og at man ikke altid lige forstår, hvad følelserne handler om, og hvad man skal stille op med dem. Alle som en kommer de som reaktion på noget, og der er altid en grund til, at man føler det, man føler. Man kan derfor sige, at der er fornuft og logik bag de følelsesmæssige reaktioner vi har. De er signaler om, at der er noget, som vi skal forholde os til. 

Hvis vi tør mærke dem og lytte til dem, er vores følelser de bedste informationskilder og vejvisere for os. De er som nævnt vores bedste allierede i forhold til at trives med os selv og andre og til at skabe kontakt, herunder genoprette kontakten mellem os, når den er skrøbelig eller brudt. 

Når vi er trygge, kan vi lytte til de budskaber, der er indlejret i vores følelser. Følelserne opleves tydelige og klare, vi ved, hvad de handler om, hvad de vil fortælle os, og hvad vi skal stille op med dem, og vi er trygge ved at gøre det. Vi er måske kede af det over, at noget vi havde håbet på, ikke blev til noget, og søger trøst fra andre. Eller vi frygter at stå alene og rækker ud til et nærtstående menneske, og fortæller om vores frygt og længsler på en måde, så han eller hun kan lytte til det og være der for os. Eller vi bliver vrede og markerer en grænse.

Men sådan er det selvfølgelig ikke altid. For det er langtfra altid bare ligetil med følelser. Det ved vi alle.

Svært med følelser

Følelserne kan fx ”fryse fast”, så vi ikke kan komme i kontakt med dem. Så kan de ikke fortælle os vigtige ting om vores behov og længsler, og vi kan ikke bruge dem til at navigere efter.

Vi kan også have blandede følelser, ligesom vi kan være usikre på, hvad følelserne fortæller os, og have svært ved at finde ud af, hvad vi skal stille op med dem, og hvad de kunne pege på af eventuelle veje og handlinger fra vores side.

Og det kan være svært at give udtryk for følelserne. Vi kan være utrygge ved at vise dem. Vi kan have et særligt anstrengt forhold til bestemte følelser, som vi oplever som farlige, ustyrlige eller fremmede. Vi har alle følelser knyttet til vores følelser.

Vi kan have vanskeligt ved at regulere vores følelser, så de enten over- eller underreguleres. 

Overregulering af følelser er, når vi benægter dem, undertrykker og lukker ned, og derfor ikke rigtigt kan mærke dem, og samtidig bliver usynlige eller utydelige i vores signaler til andre. Underregulering er, når vores følelser løber løbsk, overvælder os og vælter os og vi udtrykker og udlever dem på måder, der overskrider andres grænser, og måske sårer dem. 

Mange mennesker oplever situationer eller perioder af deres liv. hvor man har svært ved at regulere sine følelser. Hvor man oplever at blive kastet rundt i manegen på grund af mange og stærke følelser. Hvor man er i sine følelsers vold, og hvor følelserne er forstyrrede på en måde, så man mister en afbalanceret kontakt med sig selv og andre. Eller omvendt perioder og situationer, hvor man føler sig tom og apatisk, har svært ved at komme i kontakt med sine følelser, lukker ned og undertrykker sine følelser, og bliver utydelig i sine signaler til andre. 

Stærke uregulerede følelser kan påvirke vores tænkning og handlinger negativ, uhensigtsmæssigt og undertiden destruktivt. Vores vigtige mentaliseringsevne, dvs. vores evne til at forstå egen og andres ydre adfærd ud fra indre tilstande, lukker ned, når der er meget stærke følelser på spil.

Hvis jeg fx bliver meget vred over noget, som et andet menneske har sagt eller gjort, kan det blokere for en forståelse af det andet menneskes perspektiv og en mere nuanceret forståelse af situationen som sådan.

Stærke uregulerede følelser kan også begrænse vores liv, fordi de fører til undgåelse. Hvis man er meget angst for noget, vil man være tilbøjelig til at undgå det og lukke af for andre måder at forstå det på og forholde sig til det på.

Vi kan også opleve en stor uoverensstemmelse mellem følelser og tanker og fornuft. Vores tanker og fornuft siger os et, men vi føler noget andet. Eller vi kan opleve en stor uoverensstemmelse mellem vores ”leveregler” om følelser, og hvad vi har brug for. Vi kan fx have en leveregel om, at vi ikke skal ”belemre” andre med vores følelser, og samtidig mærke og opleve, at vi har rigtigt meget brug for omsorg fra andre, fordi vi måske er kede af det over at noget, som vi ønskede, ikke blev til noget.

At vores følelser kan volde os vanskeligheder ser vi bl.a. i nedenstående udsagn, som de fleste kan nikke genkendende til:

  • ”Jeg ville så gerne deltage i sammenkomsten i aften, men jeg er for angst”. Her oplever man sine følelser som begrænsende for ens frihed.
  • ”Jeg har mine følelser helt ude på huden”. Her oplever man sine følelser som “for meget”.
  • ”Der er ikke noget, der kan engagere og tænde mig”. Her oplever man sine følelser som “for lidt”.
  • ”Jeg aner ikke, hvorfor jeg føler sådan her.” Her oplever man sine følelser som uforståelige og irrationelle.
  • ”Han får mig til at føle mig så trist til mode”. Her oplever man sine følelser, som om de ikke er ens egne.
  • ”Jeg kan ikke blive ved med at føle sådan her, det må stoppe.” Her oplever man sine følelser, som nogle der skal kontrolleres og ophøre.
  • ”Jeg må holde op med at føle mig så vred og krænket og se at blive god igen.” Her oplever man, at man har de forkerte følelser.

 

Men selvom det utvivlsom kan være svært med følelser, har alle følelser vigtige funktioner. Alle som en kommer de som reaktion på noget, og der er altid en grund til, at man føler det, man føler. Lad os kort se på de forskellige vigtige følelser.  

Angst

Angst er som nævnt en af vores vigtigste grundfølelser. Når vi oplever fare og føler os truede, reagerer krop og sind med forskellige angstreaktioner. Angstens grundlæggende formål er at bringe os i sikkerhed.

Angst er forbundet med uvished og usikkerhed. Angst kan fx være en reaktion på, at vi ikke kan gennemskue, hvilke krav der stilles til os på arbejdet eller i familien eller andre steder, og at vi føler, at vi ikke har ressourcer til at leve op til krav, der stilles til os.

Angst er i det hele taget uløseligt forbundet med vores eksistens som mennesker pga. de mange dilemmaer og udfordringer, der er knyttet hertil: Vi kan blive syge, vi skal dø en dag. Vores nærmeste kan blive syge, vores nærmeste skal dø. Vi er selv både er adskilte og forbundne med andre mennesker. Vi er selv ansvarlig overfor vores eget liv, og vi kan måske ikke leve op til vores egne værdier osv. Den usikkerhed og utilpashed, der kan vækkes i forbindelse med sådanne eksistensvilkår, kalder man for eksistentiel angst. Det er en vag urovækkende bevidsthed, en baggrundssummen som vi hverken kan eller skal udrydde. Den hører til det at være menneske.

Eksistentiel angst kan fylde meget i særlige perioder af vores liv, hvor der sker grundlæggende ændringer, som vi skal indarbejde i vores hverdag, og i vores livsforståelse og selvforståelse. I forbindelse med overgangen fra en livsperiode til en anden, og i forbindelse med tab og sorg, kan eksistentiel angst fylde meget. (Du kan læse flere artikler om den vigtige grundfølelse angst her på hjemmesiden).

Vrede

Vrede er også en af vores vigtige grundfølelser. Vrede er en naturlig reaktion på, at der er nogen eller noget, der skader eller truer os selv eller vores nærmeste. Vi bliver vrede, når nogen står i vejen og forhindrer os i at realiserer mål, behov og værdier, der er vigtige og betydningsfulde for os, og som vi oplever helt legitime. Det kan fx være vores muligheder for at opnå noget, som vi oplever en stor lyst til, og føler os berettiget til. Eller når vi oplever en uønsket begivenhed, der kunne eller burde være undgået. Ydmygelse, uretfærdigheder og krænkelser kan gøre os vrede.

Vrede kan være en svær følelse. Den kan være forbundet med oplevelsen af stor afmagt. Man er ”ude af den”, føler sig fastlåst, kan ikke se nogle løsninger og ved ikke, hvad man skal stille op.

Vrede er nok den følelse som vi oftest tror, at vi ikke må have. Den kan opleves meget negativ både af den person, der oplever vreden, eller af den eller dem som vreden er rettet mod eller som overværer vreden. Den kan overvælde os, så vi enten bliver forskrækkede og forsøger at undertrykke den, eller udlever den, så vi måske kan komme til at overskride andres grænser, og gøre ting vi fortryder. Med efterfølgende skam og skyld over det, man fik sagt eller gjort i sin vrede.

Vrede kan også fastholde os. Det kan være svært at slippe vreden. At slippe den, kan opleves som om, man giver den anden ret eller opgiver sin sag.

Vrede kan under tiden være en overfladefølelse. Når vi bliver vrede og enten undertrykker den eller udlever den voldsomt, kan det være forsøg på at undgå følelser som frygt, tristhed og skam, som er mere sårbare følelser.

Men selv om vrede kan være en svær følelse, og under tiden en overfladefølelse, er den i udgangspunktet en meget vigtig følelse. Den får os til at mærke, at noget eller nogen truer os eller overskrider vores grænser, blokerer for mål, behov og værdier, som er betydningsfulde for os, at vores grænser er overskredet, og at noget er uretfærdigt.

Vrede kan få os til at fjerne forhindringer, der blokerer for realisering af vores mål, behov og værdier. Og også til at forsvare os eller angribe den eller det, der truer eller skrammer os eller overskrider vores grænser, og der blokerer os i at få opfyldt vigtige ønsker og behov. Den kan således hjælpe os til at markere grænser, stå op for os selv og andre, og til at kæmpe for det, der betyder noget for os.

Vrede kan både føre til en umiddelbar nu-og-her markering af, hvor man står, og hvad man kan og vil være med til, og hvad man ikke kan og vil være med til. Og den kan også stimulere til at arbejde mere langsigtet på at ændre på frustrerende forhold, der blokerer for realisering af behov, mål og værdier, der er betydningsfulde for os.

Tristhed

Tristhed er også en af vores grundfølelser. Den handler om, at der er noget, der er hårdt og tungt for os. Det kan være, at noget vi har håbet meget på og længes efter, ikke er lykkes, ikke er blevet til noget. At nogen vi har haft tiltro til, har skuffet os. Det kan være, at mennesker vi holder af, har det svært. Vi bliver da bekymrede og tunge i krop og sind. Når vi er triste, har vi brug for omsorg og trøst. Og i udgangspunktet får tristhed os til at søge trøst og støtte, og hvis trøst og støtte ikke er mulig, så til at give slip, trække os og sørge. 

Tristhed kommer og går, som en del af vores normale følelsesregister knyttet til livets skuffelser, bekymringer og begrænsninger.

Det er vigtigt ikke at forveksle tristhed og ked-af-det-hed med depression. Depression er en psykisk lidelse kendetegnet ved især følelsen af nedtrykthed, ulyst og manglende energi, som har stået på over længere tid, som hæmmer os i dagligdagens gøremål og udfordringer, og som kan forringe vores psykiske trivsel markant. (Se artiklen om depression her på hjemmesiden).

Sorg

Sorg er en smertefuld følelse forbundet med tab. Især er sorg knyttet til, at man har mistet et nærtstående menneske, som man er tæt knyttet til. Undertiden et menneske, man har opfattet som en del af sig selv. Sorg er uløselig forbundet med kærlighed. Fraværet, tabet af den man elsker, giver sorg. Man kan derfor sige, at sorg er et nyt udtryk for kærlighed, for en kærlighed der er hjemløs.

Sorgfølelsen findes i mange nuancer. Som tristhed, vemod, melankoli, tungsind, fortvivlelse, opgivenhed, modløshed og meningsløshed.

Det er helt naturligt og vigtigt at føle sorg, når man har mistet et menneske, som man er tæt følelsesmæssigt knyttet til, som man elsker eller holder dybt af. Sorg afspejler, at tabet betyder, at ens liv er grundlæggende ændret, at man er rystet, og at ens kærlighed er blevet hjemløs. Sorgen arbejder med en, så man kan få tabet bearbejdet og integreret i sin selvforståelse og sit liv nu og her og videre frem. Sorg er således på en og samme tid en meget smertefuld og en helende følelse. (Se artikel om sorg her på hjemmesiden).

Skyld

Skyld er en følelse, der handler om at vi føler ansvar overfor noget, der er gået ud over andre. Vi føler, at vi har svigtet eller såret et eller flere af vores medmennesker eller noget andet betydningsfuldt, som en sag, en opgave, en forpligtelse m.m.

Når vi føler skyld, tager vi ansvar overfor det, som vores handlinger måtte have medført af skade, og vi prøver at gøre det godt igen ved at undskylde, trøste, hjælpe, reparere, tage ansvar m.m.

Skyld er en svær følelse at rumme, og derfor sker det undertiden, at vi ikke vil have noget med den at gøre: ”Det er ikke mit ansvar, det har ikke noget med mig at gøre. Det kan jeg ikke tage mig af”.  Vi flygter fra ansvaret og skylden.

Omvendt kan vi også komme til tage for meget skyld på os, og føle skyld over ting, som vi ikke har haft indflydelse på. Eller overfor små ting, som ikke betyder noget.

Men selv om skyld er en svær følelse, er den dog alligevel en meget vigtig menneskelig følelse. Det er en såkaldt moralsk følelse, der kan få os til at opføre os, som social ansvarsbevidste væsener. Den får os til at kigge indad, tage ansvar og rette op på de skader, der er sket.

Endvidere har skyld en socialt genoprettende funktion. Hvis man udviser skyld i forbindelse med, at man har skadet eller såret andre, mindskes vreden både hos den eller dem, det er gået ud over, og hos omgivelserne, og der vækkes typisk reaktioner som forsoning og tilgivelse.

Skam

Vi er sociale væsener, vi er dybt forbundne med og afhængige af hinanden, og andre mennesker har grundlæggende betydning for os. Vi har derfor et stort ønske om og behov for både at leve op til andres forventninger og få deres accept og anerkendelse. Vi vil gerne være ”en del af flokken”, der ikke skiller sig for negativt ud. Skamfølelsen har sine rødder i sådanne behov og ønsker.

Vi føler skam, når vi oplever, at vi lever op til vores omverdenens eller egne normer og forventninger. Når vi oplever, at vi kommer til kort og på afveje. Skam kan beskrives som en ubehagelig ”forkerthedsfølelse”. En følelse af at være en, som man ikke ønsker at være, og en angst for at man er en, som andre synes er forkert.

Skam er en stærk følelse, og indlejret i skam er et behov for at forsvinde og en handletendens til at skjule sig og blive usynlig. Man tier, kigger væk, stivner, skjuler sig, trækker sig og isolerer sig. Man får trang at ”synke i gulvet” eller at ”gemme sig i et musehul”, når man føler skam.

Fordi skam kan være så stærk og ubehagelig en følelse, kan den også får os til at opføre os aggressivt. Især når vi ikke har mulighed for at trække os og beskytte os, men føler os udstillede.

Skam opstår ikke kun, når man selv gør noget, som man oplever som forkert, som bryder normer og forventninger. Man kan også føle skam, hvis man oplever en ydmygende og nedværdigende behandling eller situation. Overgreb, mobning, eksklusion fra et fællesskab, eller at blive forladt af sin partner, eller på en anden måde fravalgt, – fx en opsigelse fra ens arbejde, kan afstedkomme en ubehagelig skamfølelse.

I vores dybe og grundlæggende følelsesmæssig afhængighed af hinanden, vores behov for kontakt, støtte, opbakning, rummelighed og anerkendelse og angst, når vi oplever, at disse behov trues, kan vi nemt komme til at føle skam.

Det gælder for skam lige som for skyld, at vi let kan komme til føle skam over meget små ting, og også overfor noget, som vi ikke har haft nogen indflydelse på. Eller omvendt, at vi ikke vil have noget med den at gøre, selvom det måske kunne være velbegrundet at skamme os/angre, lidt.

Men selvom skam er en svær følelse, er den ligesom alle andre følelser en yderst vigtig følelse. Skam har lige som skyld en stor betydning for social regulering mellem mennesker. Normer om alt, lige fra normer om seksualitet, vores adfærd i en kø, bordskik, kommunikation, – diverse normer for samspil mellem mennesker, i familien, på arbejdspladsen og andre steder, reguleres bl.a. af skam. Skammens funktion er at få os til at standse op, og forhindre os i at komme på afveje til egen, vores medmenneskers og fællesskabets bedste. Skam kan få os til at opføre os som sociale og ansvarsbevidste individer, og er ligesom skyld en moralsk følelse. Det er derfor afgørende, at vi har ”skam i livet”.

Endvidere har skam også en formildende og socialt genoprettende funktion. Hvis man udviser skam i forbindelse med en asocial adfærd, hvor man har været for selvoptaget, og ikke har taget hensyn til andre, fx sprunget over i en kø, hele tiden har afbrudt andre, udstødt nogle fra et fællesskab på bekostning af sig selv m.m., formildes omgivelser, og der vækkes vigtig sociale reaktioner som forsoning og tilgivelse.

Misundelse

Misundelse er en følelse, der udspringer af, at en anden eller andre har noget, som man ikke selv har. Det kan være et privilegium, en ting en egenskab, en evne, et fællesskab, andre menneskers kærlighed eller anerkendelse, magt og indflydelse, som man gerne selv vil have, men ikke har. Og som man ikke under den anden eller de andre at have.

Misundelse kan være en stærk og destruktiv følelse, der medfører en stor trang til at både at forhindre andre i at få det, man ikke selv har, eller kan få, eller til at ødelægge det. Det er en svær følelse, og den kan skabe meget lidelse, og føre til at man siger og gør ting, der er negative og destruktive for en selv og for dem, der er involveret.

Men som alle andre følelser er det også en vigtig følelse, der kan fortælle noget betydningsfuldt, som man må forholde sig til. Misundelse kan fx være en sund følelsesmæssig reaktion på, at en anden på uretfærdig vis får noget, som man selv oplever, man skulle have, eller have en del af,-måske ligefrem er blevet lovet. En sådan misundelse kan igangsætte en vrede, der kan bruges til at handle konstruktivt på uretfærdigheder.

Jalousi

Jalousi er en følelse, der udspringer af, at man føler sig usikker på en betydningsfuld persons kærlighed, accept eller anerkendelse, og man oplever, at den i stedet er rettet mod en anden eller noget andet. Man føler sig lukket ude, udenfor, og er angst for, at man kan miste kærligheden eller anerkendelsen fra den betydningsfulde person.

Ud over angsten omfatter jalousi vrede over at være blevet lukket ude, og over den trussel, man oplever i den forbindelse, og ikke mindst afmagt over situationen: ”Hvad skal jeg stille op”?

Ligesom misundelse er jalousi en svær følelse, der kan skabe meget lidelse og føre til, at man siger og gør ting, der er destruktive og negative for den som jalousien er rettet mod, ens omgivelser og en selv. Hvis man i sin jalousi bliver overvældet af vrede, sker der ofte det, at den person som jalousien er rettet mod, trækker sig. Man oplever således at miste, og det var lige det, som man frygtede.

Men jalousi er også en vigtig følelse, der kan fortælle en noget betydningsfuldt, som man må forholde sig til. Jalousi kan fx være en sund følelsesmæssig reaktion på, at en betydningsfuld person ikke viser en kærlighed eller anerkendelse, og ikke giver en den opmærksomhed og tryghed, som man har brug for. En reaktion på, at man føler sig udelukket fra en relation, der er vigtig for en, at man er truet og utryg, og ikke ved, hvad man skal stille op for at få kærlighed og anerkendelse.

Stolthed

Stolthed er en følelse, der opstår, når man selv eller andre vurderer, at man har klaret en udfordring og gjort det godt. Man føler stolthed, når man med interesse har arbejdet hen mod noget og klaret udfordringen og mærker glæde over at det er lykkes og landet. Stolthed er således sammensat af interesse og glæde.

Stolthed er ofte mere end en midlertidig tilstand, og den kan have varig betydning for ens selvværd og selvtillid. Stolthed motiverer os til at gøre ting for fællesskabet og for at gøre det godt.

Selvom stolthed er en dejlig og vigtig følelse, kan den være vanskelig at forvalte. Den kan få karakter af hovmod og arrogance. Og det kan være svært at tillade sig selv at mærke og at udtrykke en glad stolthed. Vi kan nemt komme til at føle skam ved at stå frem med vores stolthed over noget vi har gjort, ligesom vi kan være angste for at det, der var grundlaget for stoltheden, pludselig ændrer sig eller forsvinder.

Glæde

Glæde er også en af vores grundfølelser. Glæde opstår, når vores behov, ønsker, drømme og værdier, tilfredsstilles og mødes. Glæde stimulerer os til samvær med andre mennesker, den forbinder os med hinanden, ting eller fænomener i vores verden. Glæde er bl.a. en nødvendig forudsætning for at kunne knytte bånd til hinanden.

Glæde er en dejlig følelse. Men også denne følelse kan overvælde os. Og nogle gange tillader vi ikke os selv at føle glæde. Bl.a. fordi vi jo kan risikere at blive skuffede, hvis vi bliver alt for glade. Eller fordi vi ikke føler, at vi har fortjent at være glade.

Kærlighed

Endnu en af vores grundfølelser er kærlighed. Det er en oplevelsen af positive følelser især overfor vores nærmeste. Når man føler kærlighed, har man en lyst til at søge kontakt, man føler sig forbundet og vil hjælpe og forsvare dem, som kærligheden retter sig mod. Udtrykket ”at gå gennem ild og vand for”, beskriver det stærke engagement, der kan ligge i kærlighed.

Kærlighed mellem to mennesker i parforholdet er en særlig form for kærlighed sammensat af flere ting. Det er et tilknytningsbånd kendetegnet ved tilgængelighed, responsivitet og engagement. Der er den lidenskabelige og sanselige side, der er intimitetens side kendetegnet ved fortrolighed og tæthed, og endelig er der den forpligtende side med oplevelsen af, at man kan regne med hinanden.

Ambivalens

Som fremgået af ovenstående har vi mange forskellige følelser, og ikke sjældent har vi flere følelser og blandede følelser i forbindelse med en hændelse, en situation, en person osv. Vi føler fx typisk både glæde, stolthed og angst i forbindelse med at skulle starte på et nyt arbejde. Vi kan være både opstemte og glade samt sårbare og skrøbelige over en festlig begivenhed. Eller vi kan føle både kærlighed og irritation overfor en og samme person.

Der er mange vilkår i vores tilværelse, der gør at vi ofte kommer i kontakt med ambivalens. Fx det vilkår, at vi er afhængige af andre og har behov for nærhed med andre, samtidig med, at vi også har et behov for selvstændighed og for at være individer i egen ret.

Ambivalente følelser kan skabe forvirring og frustration. Men ambivalens er et faktum. At lære at tåle og at rumme ambivalens er et vigtigt aspekt i det at have et godt forhold til sine følelser. (Se senere).

Følelser er en proces bestående af fem kerneelementer

En følelse er et komplekst fænomen. For at gøre følelser mere forståelige, og arbejdet med bevidst brug af følelser i ens liv mere overskueligt, kan man læne sig op ad nedenstående model, hvor følelser beskrives som proces bestående af fem kerneelementer eller facetter. 

De fem kerneelementer i en følelse er disse:

 

  • Triggeren
  • Den umiddelbare her-og-nu-oplevelse
  • Kropslig respons
  • Mening og betydningsdannelsen
  • Handletendesen

 

Lad os se lidt nærmere på disse fem kerneelementer i en følelse.

  1. Først og fremmest er der triggeren, signalet, dvs. det der udløste den følelsesmæssige oplevelse.
  2. Så er der den umiddelbare oplevelse, dvs. den umiddelbare i første omgang-oplevelse: Føles sikkert – føles farligt. Føles godt – føles skidt, Føles rart – føles ubehageligt. Føles rigtigt – føles forkert. osv. 
  3. Så er der den kropslige respons, dvs. det man mærker i kroppen. Det kropslige aspekt ved en følelse kan nogle gange være utydelig og umærkelig. Andre gange kan det opleves som meget stærk og tydelig som f.eks. ved stor frygt eller skam. Når man skal beskrive en følelsesmæssig oplevelse, gør man det tit gennem metaforer dvs. et billedsprog, hvor beskrivelserne tager udgangspunkt i det kropslige aspekt af følelsen. Angst kan beskrives som en oplevelse af at kroppen snører sig sammen. Tristhed som en sten i hjertet eller en tunghed i hele kroppen. Vrede som en oplevelse af en vulkan, der går i udbrud inde i en. Skam som en følelse, man er ved at brænde op af. 
  4. Så er der følelsernes mening og betydning, dvs. hvilke tanker man gør sig, og hvad man konkluderer i forbindelse med følelsen. 
  5. Og endelig er der den adfærdsmæssige side, handletendensen. Dvs. hvad følelsen vil have os til at sige og gøre, og hvad man får lyst til at sige og gøre. Her flytter følelsen ind på et ”interpersonelt territorium”, dvs. ind i livet mellem mennesker. Følelserne er, som vi har været inde på, ikke bare noget inden i os. De er iblandt os. De udgør den ”musik”, som organiserer de samspil vi har med hinanden, det liv vi lever med hinanden. De giver vores samspil og liv med hinanden rytme og form. 

 

Følelsesregulering

Følelsesregulering er en af de vigtige følelsesmæssige kompetencer. Følelsesregulering handler især om at forvalte svære følelser samtidig med, at man både opretholder en indre følelsesmæssige balance samt en konstruktiv relation og kontakt til ens omgivelser.

Følelsesregulering omfatter bl.a. det at kunne skue op og ned for sine følelser alt efter, hvad man har brug for. Man kan også sige det på den måde at zoome ind på sine følelser, når det er hensigtsmæssigt, og ligge afstand til dem, når det er hensigtsmæssigt. Der kan nogle gange være brug for at gå ind i dem, for at mærke grundigt efter, dvæle ved dem, undersøge og reflektere over dem, og andre gange at lade dem ligge og at aflede dem.

Følelsesregulering er vigtigt for at kunne være i følelsesmæssige vanskelige situationer, der følger med hverdagens og livets udfordringer og modgang. Når man har svært ved at regulere sine følelser, sidder man let fast i dårlige og ubehagelige følelser. Man bliver overvældet af følelser, fx af angst og vrede. Eller man bliver ligeglad, apatisk og uengageret.

Når man kan regulere sine følelser, har man nemmere ved at acceptere og rumme negative og svære følelser som vrede, skam, skyld, tristhed, ligesom det er nemmere at fremme og opleve positive følelser som fx glæde, stolthed og kærlighed.mm

Følelsesregulering fordrer først og fremmest, at man har forbindelse til sine følelser, altså at man er til stede i, og kan mærke de pågældende følelser. Yderligere fordrer følelsesregulering, at man kan reflektere over følelserne, dvs.at man kan ”tænke sammen med sine følelser”, og forstå følelserne og opleve sine følelsesmæssige oplevelser som meningsfulde. Dvs. følelsesregulering fordrer mentalisering.

Når man mentaliserer en følelsesmæssig oplevelse, fx ”Jeg føler mig trist, fordi jeg føler mig overset af min partner”, kommer der mere ro på, og det lukker samtidig op for nogle yderligere reguleringsmuligheder. Fx at betro sig og søge trøst hos partneren, hvilket er svært, hvis man ikke ved, hvorfor følelsen er der. Det sidste trin, at udtrykke og dele sine følelser på måder, som er tilpasset situationen, og som afstedkommer en konstruktiv kontakt med omgivelserne, her partneren, er en meget vigtig del af en bæredygtig følelsesregulering. (Se også artiklen om mentalisering).

Problemer med følelsesregulering kan både give sig til udtryk i overregulering og underregulering af følelser. Når man overregulerer følelser, holder man afstand til følelserne, som bliver fremmed for en. Man benægter og undertrykke dem både indadtil og udadtil, og man kan føle sig apatisk og følelsestom. Når man underregulerer følelser, har man kontakt til følelserne. Men man er overvældet af dem, har problemer med at få følelserne til at falde til ro, og problemer med at styre deres indflydelse på ens handlinger. 

Vi er klædt forskelligt på til at regulere vores følelser. Vores evne til at regulere vores følelser, afhænger bl.a. af, hvordan vi selv er blevet hjulpet til følelsesregulering af vores tilknytnings- og omsorgspersoner. Jo bedre vi er blevet reguleret af vores tilknytnings-og omsorgspersoner, jo bedre vil vi også senere i livet være til at regulere vores følelser smidigt og konstruktivt. Men det betyder selvfølgelig ikke, at løbet er kørt. Vi kan blive bedre til at regulere vores følelser, og vi kan hjælpe hinanden med det.  

Selvregulering og andenregulering

Vi regulerer vores følelser både ved egen hjælp og med hjælp fra andre. Vi kan regulere vores følelser ved at tænke og reflektere med os selv. Følelsesregulering kan også foregå gennem kropslige strategier. Det kan fx være, at man regulerer en følelse af tristhed ved at gå en rask tur, der sætter gang i nogle energiske og levende fornemmelser, der hjælper følelsen videre. Eller ved motion på anden vis. Eller ved at praktiske gøremål. Ved at skrive sine tanker ned. Ved at læse en bog, se en film eller ved at høre podcasts. Ved at meditere. Ved at være kreativ, fx spille musik, skrive, synge eller male. Det kan også være, at man forsøger at regulere sine følelser ved at shoppe eller ved at spise eller ved at ordne og gøre rent. Forskellige følelsesreguleringsstrategier, kan selvfølgelig være forbundet med fordele og ulemper både på kort og længere sigt. 

Det er vigtigt at opleve, at man kan hjælpe sig selv med at regulere sine følelser, at man selv kan gøre noget for at ”skrue op og ned for volumeknappen” til sine følelser. Men man kan ofte have brug for andre for at få sine følelser reguleret.

Andre som vi kan fortælle til, dele og reflektere med og måske søge trøst, støtte og omsorg hos, hvis det er det, vi har brug for. Eller måske få lidt tilpasset empatisk modspil fra, hvis det er det, der er gavnligt. Eller bare være sammen med. Gå en tur med, se en film med, lave praktiske ting med osv. At regulere sine følelser sammen med andre mennesker er en naturlig vej til følelsesmæssig balance. 

Som mennesker kan vi opfatte følelser, der opleves og udtrykkes af et andet menneske, og føle den andens følelser inde i os, hvilket kan give et dybere niveau af forståelse end blot at opfatte den andens følelser gennem vores intellekt. Når vi mærker sådan en forståelse fra et andet menneske, man kan sige det sådan: Når vi oplever at føle os følt af en anden, kan vi samtidig opleve, at vores følelser bliver regulerede. 

At regulere hinandens følelser, omfatter bl.a. at spejle følelserne. At spejle den andens følelser er at vise, at man har set og forstået følelsen gennem et kommunikativt signal. Det kan være verbalt eller nonverbalt. Hvis spejlingen skal være regulerende for den anden, skal den først og fremmest passe med følelsen, hvilket betyder, at reguleringen fordrer, at man først har mentaliseret den anden nogenlunde korrekt. Derudover må spejlingen være det, man kalder markeret. Det betyder at den ikke skal være en kopi af den andens følelse, som om man bliver smittet af følelsen. Hvis den anden fx er ude af sig selv af skræk eller er ved at gå til af skam, og ser stor panik eller stor forlegenhed i udtrykt i ens ansigt, så har det ingen følelsesregulerende effekt. Men hvis angsten eller skammen spejles i markeret form, – dvs. man markerer, at man er i kontakt med den andens følelser og forstår den og med sin markering udtrykker, at følelsen ikke er farlig, den kan rummes og håndteres, kan den anden opleve at blive genkendt og beroliget, dvs. at få sine følelser reguleret. 

Vi mennesker skal hjælpe hinanden med at regulere følelser. Svære følelser, der er uudforskede og uformulerede, giver anspændthed, inden i os og mellem os. 

Det er selvfølgelig ikke altid, at vi formår at tilbyde hinanden det, vi har brug for i forhold til at få vores følelser reguleret. Vores forsøg kan være for lidt, for skævt, overidentificerende, dvs. for meget. Ingen kan læse rigtigt hver gang og altid give det, der lige passer til at den anden føler sig følelsesreguleret. Det er evnen og paratheden til at opdage, når dette er tilfældet, og til at regulere på ny og til at reparere på den fejlslagne regulering, det er det vigtigste. 

At bruge og håndtere følelser

Selvom vi har vores grundfølelser med os i vuggegave, og de nyere sociale følelser kommer til i løbet af vores første leveår, har vi livet igennem meget at lære om følelser. Vi må bl.a. lære dette:

  • At blive bevidste om vores følelser og putte dem i kasser svarende til bestemte følelser. Det kalder man for at kategorisere følelser.
  • At kunne skrue op for eller skrue ned for vores følelser alt efter, hvad situationen kalder på, dvs. at følelsesregulere.
  • At rumme vores mangfoldige følelser, hvor mange af dem er svære følelser.
  • At rumme følelsesmæssige ambivalens.
  • At lære at forstå andres følelser. Mere præcist at lære at gå bag om den ydre adfærd, dvs. det, andre siger og gør, og prøve at forstå, hvad der ligger bag de ydre handlinger. Det kaldes for mentalisering (Se artikel om mentalisering her på hjemmesiden).
  • At leve sig ind i den andens følelser, – det kaldes empati.
  • At modtage information fra sine følelser, og at forstå hvad følelserne fortæller en, og at bruge denne information til at finde ud af, hvad man skal gøre. Det vil med andre ord sige at være bevidst om og at kunne bruge den vigtige forbindelse der er mellem vores tanker, følelser og handlinger.
  • At udtrykke, formulere og dele vores følelser med hinanden.

 

Når vi som børn skal lære at blive bevidste om vores følelser, putte dem i kasser, vide hvilken følelse, der er tale om, når vi skal italesætte og udtrykke følelser, regulere vores følelser osv. har vi brug for at være i sammenhænge, hvor det er trygt at vise og udtrykke følelser. I sammenhænge, hvor vores følelser spejles på en troværdig og anerkendende måde, hvor vi opmuntres til at sætte ord på vores følelser, og hvor vores følelser og andre mentale tilstande, som tanker, ønsker osv. forstås som baggrunden for vores ydre adfærd, dvs. det vi siger og gør. Livet igennem bliver vi ved med at have behov for at være i sammenhænge med andre mennesker, hvor følelser spejles, anerkendes, får opmærksomhed og kan udtrykkes og reflekteres. Man kan faktisk ikke overbetone vigtigheden for mennesker af at være i sådanne ”følelsesanerkendende” sammenhænge.

Et godt forhold til sine følelser

Dit forhold til dine følelser har en stor betydning for din trivsel med dig selv og din trivsel med andre, som er to sider af samme sag.

Et godt forhold til dine følelser handler helt grundlæggende om at kunne føle et bredt spektrum af følelser, angst, skyld, stolthed, glæde m.m. dvs. om at kunne opleve både behagelige og ubehagelige følelser. Det drejer sig således ikke om, at du skal undgå ubehagelige følelsesmæssige oplevelser, men om at kunne rumme dem, og kunne regulere dem, så du ikke på den ene side overvældes af dem eller på den anden side, slet ikke kan mærke dem, så du ikke kan bruge dem.

Der er altid en grund til, at du føler det, du føler, også selvom grunden kan være mere sammensat end som så, og at du ikke altid lige forstår, hvad følelserne handler om, og hvad du skal stille op med dem.

Hvis du skal fungere med dine opgaver og pligter, og trives med dig selv og andre, må du derfor have kontakt med dine følelser og udforske dem. Hvilke signaler og behov, ønsker og værdier, afspejler dine følelse omkring dig selv, dine relationer og din verden?

Du må kunne bringe dine følelser i spil med din tænkning, så de kan pege på mulige veje og handlinger. Evnen til at bruge dine følelser som meningsfulde budskaber om dig selv, dine relationer og din verden, beror netop på, i hvilken udstrækning du kan lade sig påvirke oplevelsesmæssigt af dine følelser og fange den følelsesmæssige ”information”, fastholde den og rumme den.

Et godt forhold til dine følelser omfatter selvfølgelig ikke kun dit eget følelsesliv, men også en opmærksomhed på andres følelsesliv via mentalisering og empati.

Du har lov til at have alle slags følelser Alle følelser har deres funktion, og du har ret til at føle det, du føler. Det betyder dog ikke, at noget altid er ”sandt”, fordi du føler det. Eller at du skal handle spontant og umiddelbart på en følelse. En følelse er med andre ord ikke altid et ”bevis” på, at noget er rigtigt, eller et signal på, at man skal reagere spontant nu og her, at du skal udleve dem. Følelser skal bringes i spil med tænkning.

Så samtidig med at du skal tage dine følelser alvorligt, skal du også være ”følelsesreflekterende” i den forstand, at du må tænke og fundere over dine følelser. Det kan være, at det er mere nuanceret end som så. Det der er sandt er, at du føler det, og at følelserne har et budskab. De fortæller om dine ønsker, behov og værdier, og de peger på veje og retninger.

Nedenfor følger nogle forskellige spørgsmål, som du kan bruge til at arbejde med dine følelser:

  • I hvilke situationer bliver du trist/ked af det? Hvordan mærker du, at du er ked af det?
  • Hvordan føles det i kroppen, når du er ked af det?
  • Hvad gør du, når du er ked af det?
  • Tillader du dig selv at være ked af det? Eller forsøger du på en eller anden måde at undgå følelsen?
  • Tror du, at det kan fortælle dig noget vigtigt, at du er ked af det?
  • Hvordan har du det med at vise, at du er ked af det?
  • Hvad tror du, at andre tænker om dig, når de kan mærke, at du er ked af det?
  • Hvordan er det at fortælle andre om, når du er ked af det?

 

Du kan bruge disse spørgsmål på alle følelser: Angst/frygt, ked af det/trist, vrede sorg, skyld, skam, misundelse, jalousi, stolthed, glæde og kærlighed.

Dvæl af og til ved din følelsestilstand

Brug lidt tid hver dag på at udforske hvad du føler. Luk dine øjne og fokuser på, hvad der sker på din ”inderside”, dvs. hvad du føler lige nu? Hvor stærk er følelsen? Hvad er det, der har forårsaget den? Hvordan føles det i kroppen? Er du anspændt eller afslappet? Hvad vil følelsen have dig til at gøre? Er der noget, du bør gøre, eller er det bedst at lade være? Er der noget andet, som ville være mere konstruktivt at gøre?

Når vi lider med nogle følelser, vil vi typisk prøve få dem til at gå væk. Men det virker ikke.

Spørg i stedet dig selv: Den følelse, som du er træt af, hvad er det, som den i virkeligheden forsøger at gøre for dig?

På hvilken måde har denne følelse været med til at passe på noget i dig, som på et tidspunkt i dit liv var/er sårbart og er svært?

Hvis du lider af meget jalousi, så har den måske på et tidspunkt givet dig en ovenvågenhed ift at kunne forudsige eller undgå svigt. Hvis du oplever meget vrede, har den måske på et tidspunkt hjulpet dig med at markere vigtige grænser. Hvis du lider af angst, har den måske på det tidspunkt hjulpet dig med at beskytte dig mod uvished og utryghed i dit liv.

Hvilken længsel er følelsen udtryk for i dig. Er jalousien en længsel efter at føle dig tryg og elsket af en betydningsfuld person? Er vreden en længsel efter at blive hørt og respekteret? Er angsten en længsel efter forudsigelighed og tryghed?  

Hvad kan du gøre for at få dine længsler opfyldt?

Kilder:

  • Pia Mothander og Leif Havneskold: Udviklingspsykologi. Psykodynamisk teori i et nyt perspektiv. Hans Reitzels Forlag, 2005.
  • Per Wallroth: Mentaliseringsbogen. Hans Reitzels Forlag, 2010.
  • Sigmund Karterud og Anthony Bateman: Manual for mentaliseringsbaseret psykoedukativ gruppeterapi, Gyldendal, 2011.
  • Janne Østergaard Hagelquist: Mentaliseringsguiden. Hans Reitzels Forlag, 2015.
  • Sophie Merrild Juul, Sebastian Simonsen og Sigmund Karterud: Kort og godt om mentalisering. Dansk psykologisk Forlag, 2020.
  • Emmy Van Deurzen og Martin Adams Eksistentiel terapi: En introduktion. Hans Reitzels Forlag, 2012.
  • Lorrie Brubacher: Emotionsfokuseret parterapi, trin for trin. Nøglerne til forandring for kriseramte par. Mindspace, 2018.
  • Sue Johnson: Hold mig. En vejviser til varig kærlighed. 2017.
  • Susan Johnson: Tilknytningsteorien i auktion. Mindspace, 2019.
  • Sarah Daniel: Relation og fortælling. Tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst. Samfundslitteratur, 2012.
  • Sarah Daniel: Tilknytning og omsorgsarbejde. Personlige rødder og faglig Praksis. Arboreta, 2021.

 

Anne Stokkebæk. Januar, 2022.

 

Autoriseret psykolog Anne Stokkebæk

Tlf.: 41 59 98 09
E-mail: anne.stokkebaek@gmail.com

Se også min parterapihjemmeside