Ophavsret © 2026.
Alle rettigheder forbeholdes
Denne artikel på 20 sider handler om følelser. Du kan læse om vores mange forskellige følelser, og om hvorfor vi har dem. Du kan læse om, at det kan være svært med følelser, og om at have et godt forhold til sine følelser. Du kan læse om følelsesregulering og meget andet.
Vores forhold til vores følelser og den måde vi bruger dem på, er grundlæggende for, hvordan vi har det med os selv og andre. Terapi handler på mange måder om at kaste lys over sine følelser. Når vi mærker vores følelser, udforsker og udfolder dem, formulerer og deler dem, kan de hjælpe os med at skabe positive forandringer i os selv og i vores forhold til andre. De kan hjælpe os til at træffe beslutninger og finde retning.
Det er en almindelig opfattelse, at følelser er en del af vores mere primitive natur, noget der står i modsætning til fornuft, og som vi ikke kan have så meget tillid til. Vi kan derfor let komme til at tænke, at det nok er bedre, at vi satser på den tænkende og rationelle side af os i stedet for på følelser.
På den ene side er det forståeligt at tænke sådan, fordi følelser kan være overvældende, og fordi vi ikke altid lige ved, hvad vi skal stille op med dem. Stærke følelser kan få os til at sige og gøre nogle ting, der ikke er hensigtsmæssige og befordrende for vores tryghed og trivsel med os selv og andre.
Men på den anden side er det misvisende, fordi følelser i udgangspunktet er en stærk organiserende kraft og vores bedste allierede til at skabe positive forandringer i os og mellem os.
Vores følelser er et ældgammelt og grundlæggende signalsystem, der siden tidernes morgen har været livsvigtige for os. De har reddet os fra at blive ædt af vilde dyr, de har hjulpet os til at blive en del af en flok, til at markere vores grænser og kæmpe for vores rettigheder, til at række ud og søge trøst og støtte, til at forbinde os med hinanden og til at reparere på og hele vores relationer, når vi er blevet ramt og sårede og meget andet.
Vores følelser fortæller os, hvad vi har behov for, somme tider med intens styrke: Tryghed, beskyttelse, sikkerhed, trøst, bekræftelse, anerkendelse, udvikling plads og rum. Og samtidig motiverer de vores handlinger, giver dem retning, og kan bringe os hen til det, situationen kalder på, og som vi har behov for.
Vi har mange forskellige følelser, men kun seks grundfølelser. Disse grundfølelser, som også kaldes kernefølelser, er frygt, tristhed, vrede, skam, glæde og overraskelse/nysgerrighed. Vores evne til at opleve grundfølelserne har vi med os i vuggegave. Vi mærker og udtrykker glæde, overraskelse/nysgerrighed, vrede, frygt og tristhed, før vi kan tale. Skam kommer lidt senere, når vi har udviklet en begyndende selvbevidsthed.
Andre følelser, som vi udvikler i løbet af vores opvækst og liv, blandt andet skyld, jalousi, misundelse og stolthed, udspringer af, eller er sammensat af, de seks grundfølelser. Der er uendelige mange kombinationsmuligheder af vores seks grundfølelser.
Vi vil snart se nærmere på nogle af vores meget vigtige følelser, hvorfor vi har dem, og hvad de er godt for. Men inden da skal vi se mere overordnet på følelser, og på det, at det kan være svært med følelser, hvilket vi alle kender til.
Følelser har mange funktioner:
Følelser opstår i forhold til alt muligt, situationer, hændelser, begivenheder, aktiviteter osv. Der er altid i en eller anden forstand andre mennesker involveret i vores følelser. Og de vigtigste og stærkeste følelser, positive som negative, er knyttet til vores nærmeste.
At følelser afspejler vores behov, er nok det mest centrale kendetegn ved følelser. Vores følelser kan være udtryk for mange forskellige behov, men disse grundlæggende, tilknytningsrelaterede behov er ofte i en eller anden forstand at finde i vores følelser: Behov for at være trygt forbundet med andre, behov for at være beskyttet og ønsket. betydningsfuld, elsket, accepteret og anerkendt som den, man er. Behov for at bidrage og deltage, for at have plads, indflydelse og rum for selvudfoldelse og -udvikling.
Samtidig med at følelserne fortæller os, hvad vi har behov for, bringer de os nærmere det, der er vigtigt for os. De prøver at få os til at gøre noget, og er således en måde at bevæge os på i forhold til, hvad situationen kalder på, og vi har behov for. Følelser rummer med andre ord handletendenser eller handleimpulser. (Emotion betyder bevægelse).
Indlejret i frygt er en handletendens til at undgå, flygte eller fryse eller til at kæmpe. Indlejret i tristhed er en handletendens til at søge omsorg, støtte og trøst eller sørge. Indlejret i vrede er en handletendens til at stå fast og hævde sine rettigheder og grænser. Indlejret i skam er en handletendens til at trække sig tilbage og gemme sig. Indlejret i glæde er en handletendens til at åbne sig, engagere sig og søge kontakt. Indlejret i overraskelse og nysgerrighed er en handletendens til at udforske og involvere sig.
En handletendens er ikke det samme som en fuldbyrdet handling. Det er langtfra altid, vi handler på vores følelser. Vi kan for eksempel sagtens være triste uden at søge omsorg og vi kan opleve frygt uden at flygte. Men det betyder ikke, at handleimpulsen til at søge omsorg eller til at flygte forsvinder.
Følelser bliver undertiden beskrevet som vores indre kompas. De hjælper os med at finde ud af, hvad vi skal, vil og må, netop fordi de fortæller os, hvad vi har behov for i den situation, som vi står i. Derfor er det så afgørende, at vi er i kontakt med vores følelser, at vi kan mærke dem og undersøge dem, så vi med psykolog Sue Johnsons ord kan “spænde dem for livets vogn” og bruge dem til at finde retning og vej. Livet som sådan og livet med hinanden, bl.a. med vores nærmeste, er komplekst. Hvis vi ikke kan mærke vores følelser og de behov, der ligger i dem, og dele dem med hinanden, er det dybest set som at skulle finde vej rundt i et komplekst terræn uden kompas eller kort.
Ofte tænker vi på følelser som noget inden i os. Følelser er indre sansninger og impulser, og vi oplever og mærker vores følelser i vores krop. Nogle gange meget intenst og tydeligt, andre gange svagere og alt herimellem.
Men følelser er ikke bare sansninger og impulser inden i os. De er lige så meget uden for og imellem os. Vi kommunikerer til hinanden med vores følelser. I vores kropssprog, toneleje, ansigtsudtryk, bevægelser, hastigheden i disse og i diverse handlinger. Vi påvirker andre med vores følelser, og andre påvirker os med deres følelser. Det er svært at skjule sine følelser. Nogle gange nærmest siver eller strømmer følelserne ud af os, for eksempel hvis vi er sårede, skamfulde, triste, bange eller føler afsky. Eller hvis vi er glade, stolte, overraskede og nysgerrige.
Vi håndterer konstant mange følelsesmæssige signaler. Vi kan opfatte mikroskopiske ændringer hos hinanden som tydelige stemningsskift uden at kunne forklare, hvordan det går til.
At kunne sende, modtage og forholde sig til følelsesmæssige signaler hos hinanden er en enormt avanceret og helt afgørende menneskelig egenskab. Den gør, at vi kan opdage fare, at vi kan forstå, hvad vi selv og andre har brug for, at vi kan fremme og opleve tryghed og samhørighed og genskabe kontakt med hinanden, når vi har mistet den, at vi kan tilpasse os, stå fast på vores vigtige behov, at vi kan løse konflikter, at vi kan trøste og beskytte hinanden og mange andre vigtige ting.
Selvom følelser er vigtige, kan det være svært med følelser på mange forskellige måder. Følelser kan fx ”fryse fast”, så vi ikke kan komme i kontakt med dem. Det betyder, at de ikke kan fortælle os vigtige ting om vores behov og længsler, og vi kan ikke bruge dem til at navigere efter.
Vi kan også have blandede følelser, hvilket vi tit har, og være usikre på, hvad følelserne fortæller os, og have vanskeligt ved at finde ud af, hvad vi skal stille op med dem, og hvad de kunne pege på af eventuelle veje og handlinger fra vores side.
Og det kan være svært at give udtryk for følelserne. Vi kan være utrygge ved at vise dem. Vi kan have et særligt anstrengt forhold til bestemte følelser, som vi oplever som farlige, ustyrlige eller fremmede. Vi har alle sammen følelser knyttet til følelser.
Vi kan have vanskeligt ved at regulere vores følelser, så de enten over- eller underreguleres.
Overregulering af følelser er, når vi forsøger at undgå dem, skubbe dem væk og lukker ned, og derfor ikke rigtigt kan mærke dem, og samtidig bliver usynlige eller utydelige i vores signaler ti vores omgivelser. Underregulering af følelser er, når vores følelser løber løbsk, overvælder os og eventuelt vælter os omkuld, og vi udtrykker og udlever dem på måder, der forstærker lidelse og skaber konflikter med og afstand til andre.
Vi kommer alle i situationer, hvor vi har svært ved at regulere vores følelser. Hvor vi føler os tomme og apatiske, lukker ned, har vanskeligt ved at komme i kontakt med følelserne og trækker os. Måske er vi helt oppe i hovedet, intellektualiserende og rationelle. Eller situationer, hvor vi oplever at være i vores følelsers vold, hvor vi bliver kastet rundt i manegen på grund af mange og stærke følelser. Når vores følelser er overregulerede eller underregulerede, kan de ikke fortælle os vigtige ting om vores behov, og vi kan ikke bruge dem til at navigere efter, eller navigationen bliver stærkt forringet. (Se senere om følelsesregulering).
Selvom følelser er vigtige informationskilder og ægte oplevelser, er de ikke objektive. De er subjektive oplevelser udløst af situationer, hændelser, behov og relationer til sig selv og andre, og de giver ikke altid præcis information om en selv, ens omverden og ens relationer. Nogle gange handler vi ud fra følelser, som måske ikke er til at regne med.
Følelser kan være fejlplacerede og overdrevent kraftige. De kan dække over andre følelser. Vi kan blive vrede, når vi i virkeligheden skammer os.
Men selvom det utvivlsom kan være mere komplekst end som så med følelser, har alle følelser i udgangspunktet vigtige funktioner, såvel de svære følelser som frygt, angst, tristhed, vrede, skam, skyld, sorg, jalousi og misundelse og de positive som glæde, stolthed og kærlighed.
Følelser er således grundlæggende ægte oplevelser af stor betydning, som man må lægge mærke til, anerkende, lytte til, undersøge og gå i dialog med. Hvad handler de egentlig om, eller hvad de kunne handle om, og hvad vil være godt at gøre eller ikke gøre?
Hvis vi tør mærke dem og lytte til dem, er vores følelser de bedste informationskilder og vejvisere for os. De er som nævnt vores bedste allierede i forhold til at trives med os selv og andre. Til at skabe kontakt med vores nære, herunder genoprette kontakten, når den er skrøbelig eller brudt.
Når vi er trygge, kan vi lytte til de budskaber, der ligger i vores følelser. Følelserne opleves tydelige og klare, vi ved, hvad de handler om, hvad de vil fortælle os, hvad vi skal stille op med dem, og vi er trygge ved at gøre det. Vi er måske kede af det over, at noget vi havde håbet på, ikke blev til noget, og søger trøst fra andre. Eller vi frygter at stå alene og rækker ud til et nærtstående menneske, og fortæller om vores frygt og længsler på en måde, så han eller hun kan lytte til det og være der for os. Eller vi bliver vrede og markerer en grænse og et ønske om opfyldelse af legitime behov.
Lad os kort se på de forskellige vigtige følelser.
Angst og frygt, som vi ikke skelner mellem her, er som nævnt en af vores vigtigste grundfølelser. Når vi oplever fare og føler os truede, reagerer krop og sind med forskellige angstreaktioner. Angstens grundlæggende formål er at bringe os i sikkerhed.
Angst er forbundet med uvished og usikkerhed. Angst kan for eksempel være en reaktion på, at vi ikke kan gennemskue, hvilke krav der stilles til os på arbejdet eller i familien eller andre steder i livet, og at vi føler, at vi ikke har tilstrækkelige indre og ydre ressourcer til at leve op til krav, der stilles til os.
Angst er i det hele taget uløseligt forbundet med vores eksistens som mennesker pga. de mange dilemmaer og udfordringer, der er knyttet hertil: Vi kan blive syge, vi skal dø en dag. Vores nærmeste kan blive syge, vores nærmeste skal dø. Vi er både adskilte og forbundne med andre mennesker. Vi er selv ansvarlig overfor vores eget liv, og vi kan måske ikke leve op til vores egne værdier. Den usikkerhed og utilpashed, der kan vækkes i forbindelse med sådanne eksistensvilkår, kalder man for eksistentiel angst. Det er en vag urovækkende bevidsthed, en baggrundssummen, som vi hverken kan eller skal udrydde. Den hører til det at være menneske.
Eksistentiel angst kan fylde meget i særlige perioder, hvor der sker grundlæggende ændringer i vores hverdag og liv, som vi skal indarbejde i vores selvforståelse. I forbindelse med overgangen fra en livsperiode til en anden, og i forbindelse med tab og sorg, kan eksistentiel angst fylde meget. (Du kan læse flere artikler om den vigtige grundfølelse angst her på hjemmesiden).
I vores liv med vores nærmeste er angst og frygt også en central følelse. Det er for eksempel den mest centrale følelse i et parforhold, når det er svært mellem partnerne. Når man oplever, at noget er utrygt og truende i kontakten til partneren, når man har mistet eller er ved at miste trygheden og kontakten til hinanden, så ringer der en alarmklokke inden i en. Vi er skabt til at reagere med frygt i disse situationer.
Frygt i parforholdet er grundlæggende en frygt for adskillelse fra partneren som ens tilknytningsperson og kan komme til udtryk som:
Skåret ind til benet kredser frygt i et parforhold om disse tre temaer: At partneren ikke er tilgængelig, det vil sige, at der ikke er adgang til partneren. At partneren ikke er lydhør og ikke viser interesse for og reagerer omsorgsfuldt på ens følelser. At partneren ikke er positivt engageret i en og i forholdet. Man kan også sige, at angst altid skyldes utryghed og tvivl knyttet til svaret på dette spørgsmål, som er grundlæggende for partnerne i alle parforhold: “Er du der for mig? Tilgængelig, responsiv og engageret?” (Se min bog om parforholdet: ”Parforhold. Tryghed og kontakt”. Mindspace, 2025).
Vrede er også en af vores vigtige grundfølelser. Vrede er en naturlig reaktion på, at der er nogen eller noget, der skader eller truer os selv eller vores nærmeste.
Vi bliver vrede, når nogen står i vejen, og forhindrer os i at realisere mål, behov og værdier, der er vigtige og betydningsfulde for os, og som vi oplever som legitime. Det kan fx være vores muligheder for at opnå noget, som vi oplever et stort ønske om og længsel efter. Eller når vi oplever en uønsket begivenhed, der kunne eller burde være undgået. Ydmygelse, uretfærdigheder og krænkelser kan gøre os vrede.
Det er vigtigt, at vi kan forsvare os selv, hævde os og vise, når noget ikke er i orden for os. At vi kan sætte grænser og tydeligt formidle til omverden, hvad vi vil acceptere, og hvad vi ikke vil acceptere. Den slags vrede er en sund selvhævdende vrede.
Den sunde selvhævdende vrede er ikke aggressiv eller devaluerende. Den sunde selvhævdende vrede handler om ens legitime behov, hvad man længes efter og har brug for, og hvor ens grænser går, og ikke om hvad der er galt med den anden eller de andre. Den sunde vrede gør dig tydelig overfor dig selv, så du kan være tydelig overfor andre, og derfor er den en grundsten i egenomsorg.
Vrede kan under tiden være en overfladefølelse, et forsøg på at undgå følelser som frygt, tristhed og skam, som er mere sårbare.
Vrede kan være en svær følelse. Den kan være forbundet med oplevelsen af stor afmagt. Man føler sig fastlåst, kan ikke se nogle løsninger og ved ikke, hvad man skal stille op.
Vrede kan opleves meget negativ både af den person, der oplever vreden, eller af den eller dem som vreden er rettet mod eller som overværer vreden. Den kan overvælde os, så vi enten bliver forskrækkede og forsøger at undertrykke den, eller udlever den på en måde, så vi måske kommer til at overskride andres grænser, og gøre ting vi fortryder. Med efterfølgende skam og skyld over det, man fik sagt eller gjort i sin vrede.
Vrede kan også fastholde os. Det kan være svært at slippe vreden. At slippe den, kan opleves som om, man giver efter, opgiver og resignerer.
Men selv om vrede kan være en svær følelse, og under tiden en overfladefølelse, som vi oftest tror, at vi ikke må have, er den i udgangspunktet en meget vigtig følelse. Vrede kan få os til at forholde os til forhindringer, der blokerer for realisering af vores legitime mål, behov og værdier. Og også til at forsvare os eller konfrontere det, der truer eller skrammer os eller overskrider vores grænser. Den kan således hjælpe os til at markere grænser, stå op for os selv og andre, og til at arbejde for det, der betyder noget for os. Vrede får os til at løfte hovedet, blive stærke og ranke, hæve stemmen og forsvare os mod den eller dem, der ødelægger noget for os.
Vrede kan både føre til en umiddelbar nu-og-her markering af, hvor man står, og hvad man kan og vil være med til, og hvad man ikke kan og vil være med til. Men den kan også stimulere os til at arbejde mere langsigtet på at ændre på frustrerende og truende forhold, der spænder ben for realisering af behov, mål og værdier, der er betydningsfulde for os.
I en følelsesmæssig nær relation som parforholdet, er vrede ofte en reaktion på oplevelsen af, at partneren ikke er responsiv, mere præcist, at partneren ikke viser interesse for og ikke responderer relevant og omsorgsfuldt på ens følelser, men i stedet undviger, trækker sig og ignorerer eller angriber, kritiserer eller kræver på en insisterende måde. Der er ofte meget vrede i et parforhold, hvor det følelsesmæssige nærvær og den trygge kontakt er skrøbeligt eller væk. Og ofte dækker partnerne vred over mere sårbare følelser.
Tristhed er endnu en af vores grundfølelser. Den handler om, at der er noget, der er hårdt og tungt for os. Det kan være, at noget vi har håbet meget på og længes efter, ikke er lykkes, ikke er blevet til noget. At nogen vi har haft tillid til, har skuffet os. Det kan være, at mennesker vi holder af, har det svært. Vi bliver da bekymrede og tunge i krop og sind. Når vi er triste, har vi brug for omsorg og trøst. Og i udgangspunktet får tristhed os til at søge trøst og støtte, og hvis trøst og støtte ikke er mulig, så til at give slippe, trække os.
Tristhed kommer og går, som en del af vores normale følelsesregister knyttet til livets tab, skuffelser, bekymringer og begrænsninger. Det er vigtigt ikke at forveksle tristhed med depression. Depression er en psykisk lidelse kendetegnet ved især følelsen af stærk nedtrykthed, ulyst og manglende energi, som har stået på over længere tid, som hæmmer os i dagligdagens gøremål og udfordringer, og som kan forringe vores psykiske trivsel markant. (Se artiklen om depression her på hjemmesiden).
Tristhed er også en hyppig følelse i et parforhold i krise. Den er en reaktion på, at den trygge kontakt til partneren er væk. Eller at kontakten og trygheden er meget skrøbeligt, og man føler sig alene, ubeskyttet og utilstrækkelig. Ofte kan tristheden være midlertidig knyttet til en svær oplevelse mellem partnerne, som skal landes og lindres. Men tristheden kan også handle om, at det følelsesmæssige nærvær og trygheden og kontakten er gået hen og blevet mere permanent fraværende, eller meget skrøbelig, efterfulgt af en afmagt, fordi man ikke rigtig kan se, hvad man skal stille op. Man er begyndt at miste håbet.
Sorg er en smertefuld følelse forbundet med tab. Især er sorg knyttet til, at man har mistet et nærtstående menneske, som man er tæt knyttet til. Undertiden et menneske, man har opfattet som en del af sig selv. Sorg er uløselig forbundet med kærlighed. Fraværet, tabet af den man elsker, giver sorg. Man kan derfor sige, at sorg er et nyt udtryk for kærlighed, en kærlighed der er hjemløs.
Sorgfølelsen findes i mange nuancer. Som oplevelsen af tristhed, vemod, melankoli, tungsind, stærk fortvivlelse, af afmagt, opgivenhed, modløshed og meningsløshed.
Det er helt naturligt og vigtigt at føle sorg, når man har mistet et menneske, som man er tæt følelsesmæssigt knyttet til, som man elsker eller holder dybt af. Sorg afspejler, at tabet betyder, at ens liv er grundlæggende ændret, at man er rystet, og at ens kærlighed er blevet hjemløs.
Sorg er på en og samme tid en meget smertefuld følelse og en helende følelse. Sorgen arbejder med en, så man kan få tabet integreret i sin selvforståelse og sit liv nu og her og videre frem. (Se artikel om sorg her på hjemmesiden).
Skyld er en følelse, der handler om, at vi føler ansvar overfor noget, der er gået ud over andre. Vi føler, at vi har svigtet eller såret et eller flere af vores medmennesker eller noget andet betydningsfuldt, som en sag, en opgave, en forpligtelse m.m.
Når vi føler skyld, tager vi ansvar overfor det, som vores handlinger måtte have medført af skade, og vi prøver at gøre det godt igen ved at undskylde, trøste, hjælpe, reparere og tage ansvar.
Skyld er en svær følelse at rumme, og derfor sker det undertiden, at vi ikke vil have noget med den at gøre: ”Det er ikke mit ansvar, det har ikke noget med mig at gøre. Det kan jeg ikke tage mig af”. Vi flygter fra ansvaret og skylden.
Omvendt kan vi også komme til tage for meget skyld på os, og føle skyld over ting, som vi ikke har haft indflydelse på. Eller overfor små ting, som ikke betyder noget.
Men selv om skyld er en svær følelse, er den dog alligevel en meget vigtig menneskelig følelse. Skyld bliver kaldt en moralsk følelse, skyld kan få os til at opføre os som social ansvarsbevidste væsener, til at kigge indad, tage ansvar og reparere på skader, vi har forårsaget ved at undskylde trøste og støtte.
Når vi sårer hinanden, og gør hinanden uret og ondt, må vi tage ansvaret på os, som bl.a. omfatter at vi føler skyld. Hvis vi ikke gør det, kan den anden føle, at der er noget galt med han eller hende, at han eller hun er forkert. Og personen bærer ansvaret videre og føler skam.
Skyld kan således tage skammen fra den anden og genoprette kontakten. Hvis man udviser skyld i forbindelse med, at man har skadet eller såret andre, mindskes vreden hos den eller dem, det er gået ud over, og der vækkes typisk reaktioner som forsoning og tilgivelse.
Vi er sociale væsener, vi er dybt forbundne med og afhængige af hinanden. Vi har derfor et stort ønske om og behov for både at leve op til andres forventninger og få deres accept og anerkendelse. Vi vil gerne være ”en del af flokken”, der ikke skiller sig for negativt ud. Skamfølelsen har sine rødder i sådanne almen menneskelige behov og ønsker.
Skam er en stikkende følelse af ikke at være god nok, som formidler en ubehagelig oplevelse af at være forkert. Skam er en ubehagelig ”forkerthedsfølelse”. En følelse af at være en, som man ikke ønsker at være, og en angst for at man er en, som andre synes er forkert. Hvem er jeg? Ikke den jeg burde være.
Skam gør os akut selvbevidste og bremser os. Det er en stærk følelse, og indlejret i skam er et behov for at forsvinde og en handletendens til at skjule sig og blive usynlig. Man tier, sænker blikket og kigger væk, synker sammen, stivner, skjuler sig eller sider af sig selv, trækker sig og isolerer sig. Man får med andre ord trang at ”synke i gulvet” eller at ”gemme sig i et musehul”.
Skam er den mest isolerende følelse vi har. Ingen anden følelse gør os mere afkoblede, ensomme, eller bange for nærhed end skam. Ingen har lyst til at andre skal se, det vi skammer os over.
I forsøg på at forstå skamfølelsen og skabe mening i, at vi føler som vi gør, og beskytte os mod skammen, bliver vi selvkritiske, når vi føler skam. Når man føler skam, peger man på sig selv som årsagen.
Fordi skam kan være så stærk og ubehagelig en følelse, kan den også får os til at opføre os aggressivt. Især når vi ikke har mulighed for at trække os og beskytte os, men føler os udstillede.
Skam opstår ikke kun, når man selv gør noget, som man oplever som forkert, som bryder normer og forventninger. Man kan også føle skam, hvis man oplever en ydmygende og nedværdigende behandling eller situation. Overgreb, mobning, eksklusion fra et fællesskab, eller at blive forladt af sin partner, eller på en anden måde fravalgt, fx opsagt fra sit arbejde, kan afstedkomme en ubehagelig skamfølelse.
I vores dybe og grundlæggende følelsesmæssig afhængighed af hinanden, vores behov for kontakt, støtte, opbakning, rummelighed og anerkendelse og angst, når vi oplever, at disse behov trues, kan vi nemt komme til at føle skam.
Det gælder for skam lige som for skyld, at vi kan komme til føle skam over meget små ting, og også over noget, som vi ikke har haft nogen indflydelse på. Eller omvendt, at vi ikke vil have noget med den at gøre, selvom det måske kunne være velbegrundet.
For selvom skam er en svær følelse, er den ligesom alle andre følelser en yderst vigtig følelse.
Skam har som skyld en stor betydning for social regulering mellem mennesker. Normer om alt, lige fra normer om seksualitet, vores adfærd i en kø, bordskik, kommunikation, - diverse normer for samspil mellem mennesker, i familien, på arbejdspladsen og andre steder, reguleres bl.a. af skam.
Skam kan få os til at opføre os som sociale og ansvarsbevidste individer, og er ligesom skyld en moralsk følelse. Det er derfor afgørende, at vi har ”skam i livet”.
Skammens grundlæggende funktion er at fortælle os, hvornår vi har brudt de forventninger, der findes i vores gruppe, så vi hurtigt kan tilpasse os for atter at blive indlemmet i fællesskabet. Den får os til at standse op, og forhindre os i at komme på afveje til egen, vores medmenneskers og fællesskabets bedste.
Skam kan også være formildende og genoprettende for kontakten. Hvis man udviser skam i forbindelse med asocial adfærd, hvor man fx har udstødt nogle fra et fællesskab på bekostning af sig selv, eller har løbet fra et ansvar, formildes omgivelser, og der vækkes vigtig sociale reaktioner som forsoning og tilgivelse.
Misundelse er en følelse, der udspringer af, at en anden eller andre har noget, som man ikke selv har. Det kan være et privilegium, en ting, en egenskab, en evne, et fællesskab, andre menneskers kærlighed eller anerkendelse, magt og indflydelse, som man gerne selv vil have, men ikke har. Og som man ikke under, misunder, den anden eller de andre, at have.
Misundelse kan være en stærk og destruktiv følelse, der medfører en stor trang til at både at forhindre andre i at få det, man ikke selv har, eller kan få, eller til at ødelægge det. Det er en svær følelse, og den kan skabe meget lidelse, og føre til at man siger og gør ting, der er negative og destruktive for en selv og for dem, der er involveret.
Men også misundelse er en vigtig følelse, der kan fortælle noget betydningsfuldt, som man må forholde sig til. Misundelse kan fx være en sund følelsesmæssig reaktion på, at en anden på uretfærdig vis får noget, som man selv oplever, man skulle have, eller have en del af, måske ligefrem er blevet lovet. En sådan misundelse kan igangsætte en konstruktiv vrede, der kan bruges til at handle på uretfærdigheder.
Jalousi er en følelse, der udspringer af, at man føler sig usikker på en nær persons kærlighed, accept eller anerkendelse, og man oplever, at den i stedet er rettet mod en anden eller noget andet. Man føler sig lukket ude, udenfor, og er angst for, at man kan miste kærligheden eller anerkendelsen fra den nære person.
Ud over angsten omfatter jalousi også vrede over at være blevet lukket ude, og over den trussel, man oplever i den forbindelse, og ikke mindst afmagt over situationen: ”Hvad skal jeg stille op”?
Ligesom misundelse er jalousi en svær følelse, der kan skabe meget lidelse og føre til, at man siger og gør ting, der er destruktive og negative for den som jalousien er rettet mod, ens omgivelser og en selv. Hvis man i sin jalousi bliver overvældet af vrede, sker der ofte det, at den person som jalousien er rettet mod, trækker sig. Man oplever således at blive afvist, og det var det, som man frygtede.
Men jalousi er også en vigtig følelse, der kan fortælle en noget betydningsfuldt, som man må forholde sig til. Jalousi kan fx være en sund følelsesmæssig reaktion på, at en nær person ikke viser en kærlighed eller anerkendelse, og ikke giver en den opmærksomhed og tryghed, som man har brug for. En reaktion på, at man føler sig udelukket fra en relation, der er vigtig for en, at man er utryg, og ikke ved, hvad man skal stille op for at mærke kærlighed og anerkendelse.
Stolthed er en følelse, der opstår, når man selv eller andre vurderer, at man har klaret en udfordring og gjort det godt. Man føler stolthed, når man med interesse har arbejdet hen mod noget og klaret udfordringen og mærker glæde over, at det er lykkes og landet. Stolthed er således sammensat af interesse og glæde.
Stolthed er ofte mere end en midlertidig tilstand, og den kan have varig betydning for ens selvværd og selvtillid. Stolthed motiverer os til at gøre ting for fællesskabet og for at gøre det godt.
Selvom stolthed er en dejlig og vigtig følelse, kan den være vanskelig at forvalte. Den kan få karakter af hovmod og arrogance. Og det kan være svært at tillade sig selv at mærke og at udtrykke en glad stolthed. Vi kan nemt komme til at føle skam ved at stå frem med vores stolthed over noget vi har gjort, ligesom vi kan være bange for, at det som stoltheden udspringer af, pludselig ændrer sig eller forsvinder.
Glæde er også en af vores grundfølelser. Glæde opstår, når vores behov, ønsker, drømme og værdier, tilfredsstilles og mødes. Glæde stimulerer os til samvær med andre mennesker, den forbinder os med hinanden, ting eller fænomener i vores verden. Glæde er en nødvendig forudsætning for at kunne knytte bånd til hinanden.
Glæde er en dejlig følelse. Nogle gange tillader vi ikke os selv at føle glæde. Bl.a. fordi vi jo kan risikere at blive skuffede, hvis vi bliver alt for glade. Eller fordi vi ikke føler, at vi har fortjent at være glade.
Endnu en af vores grundfølelser er kærlighed. Det er en oplevelsen af positive følelser især overfor vores nærmeste. Når man føler kærlighed, har man en lyst til at søge kontakt, man føler sig forbundet, og vil hjælpe og forsvare dem, som kærligheden retter sig mod. Udtrykket ”at gå gennem ild og vand for”, beskriver det stærke engagement, der kan ligge i kærlighed.
Kærlighed mellem to mennesker i parforholdet er en særlig form for kærlighed sammensat af flere ting. Det er et tilknytningsbånd kendetegnet ved at man er hinandens trygge base og sikre havn. En tryg base, er et opbakkende og støttende bagland, en sikker havn er et sted, hvor man kan få trøst, beskyttelse og beroligelse hos, når man er utryg. Ud over tilknytningsbåndet omfatter kærlighed i parforholdet også gensidig omsorg og sex.
Som fremgået af ovenstående har vi mange forskellige følelser, og ikke sjældent har vi flere følelser og blandede følelser i forbindelse med en hændelse, en situation, en person, en relation osv. Vi føler fx typisk både glæde, stolthed og angst i forbindelse med at skulle starte på et nyt arbejde. Vi kan være både opstemte glade og sårbare over en festlig begivenhed. Eller vi kan føle både stor kærlighed og stor irritation overfor en og samme person.
Der er mange vilkår i vores tilværelse, der gør, at vi ofte kommer i kontakt med ambivalens. Fx det vilkår, at vi er afhængige af andre og har behov for nærhed med andre, samtidig med, at vi også har et behov for selvstændighed og for at være individer i egen ret.
Ambivalente følelser kan skabe forvirring og frustration. Men ambivalens er et faktum. At lære at tåle og at rumme ambivalens er et vigtigt aspekt i det at have et godt forhold til sine følelser. (Se senere).
Man inddeler følelser i primære og sekundære følelser. En primær følelse er den første, umiddelbare og direkte følelsesmæssig reaktion på noget, der sker nu og her, eller som er sket for nylig. For eksempel: Du oplever, at din partner er fjern, og du mærker en uro og tristhed.
En primær følelse opleves som relevant og meningsfuld for det, der foregår, og som hjælpsom og nyttig. Den fortæller dig, hvad du har behov for. Den peger den på veje og retninger og vil øge sandsynligheden for, at du får, hvad du har behov for. For eksempel: Du oplever uro og tristhed, du har brug for nærvær og kontakt, du rækker ud til en ven, som tager imod dine anmodninger om nærvær og kontakt, og du falder til ro.
Men primære følelser kan også være problematiske. Svære oplevelser påvirker vores hjerne, og sørger for at vi husker det. Senere i livet når der sker noget der, minder om den tidligere oplevelser, vil de samme følelser kunne aktivers i lige så høj grad som dengang, og således påvirke hvad du ser, hvordan du tolker ting og hvordan du handler.
Problematiske primære følelser er baseret på sårbare følelsesmæssige erindringer. Det kan for eksempel være, at du i din opvækst har været lidt for meget alene hjemme, både i bogstavelig og i overført betydning, og har oplevet at være meget overladt til dig selv. Du har ikke fået den kontakt, støtte, omsorg og hjælp, som du havde brug for, og du kan derfor hurtigt komme til at føle dig svigtet, alene og hjælpeløs. Eller det kan være, at du ikke er blevet set som den, du er, at du har oplevet, at du skulle være anderledes, og derfor let kommer til at føle dig forkert, og at du ikke slår til. Eller det kan være, at du har oplevet at være meget overvåget, kontrolleret og irettesat, og derfor ofte kommer til at føle dig indskrænket og begrænset.
Altså når du nærmer dig noget, eller oplever noget, der minder din hjerne om noget, der har været svære og smertefuldt, kan fortidens følelser rejse ind i nutiden med fuld styrke.
Sekundære følelser dækker over primære følelser og aktiveres, når man ikke kan lide, rumme eller håndtere en primær følelse. De sekundære følelsers funktion er at undgå at opleve en primær følelses smerte, og sekundære følelser er ofte en reaktion på en problematisk primær følelse.
Sekundære følelser er helt almindelige, og mange af de følelser, som vi selv og andre oplever og udtrykker, er sekundære.
Det er for eksempel en sekundær følelse, når du bliver vred, når du i virkeligheden er ked af det. Eller når du får skyldfølelse, hvis du siger fra, fordi du i virkeligheden er vred. Eller når du smiler, griner og laver sjov, når du egentlig er lidt utryg og urolig.
Der kan være flere grunde til, at primære følelser tildækkes af sekundære følelser:
Sekundære følelser beskytter os, når det, vi føler, virker uhåndterbart for os. De kan derfor på kort sigt give os en følelse af lettelse, energi og kraft. Men de skygger for en primær følelse og kan opleves forvirrende, uønskede og urimelige både for en selv og for omgivelserne. De giver hverken en selv eller andre et relevant signal om, hvad man egentlig har behov for, og udløser derfor noget andet.
Selvom sekundære følelser både er almindelige og forståelige, når noget er svært mellem os, og man kan have brug for den beskyttelse, som de giver nu og her, er de ikke vejen frem. Vi må derfor hjælpe hinanden med at komme i kontakt primære følelser, mærke dem og undersøge og dele dem med hinanden. Det kan tage tid for de primære følelser at komme frem, så man kan mærke dem. Og fordi de er sårbare, tager det ikke bare længere tid at mærke dem. Man vil typisk også være forsigtige med at afsløre dem, når man er kommet i kontakt med dem.
Primære følelser er direkte forbundet med behov og længsler af tilknytningsmæssig karakter, og kontakten til de primære følelser bringer os i kontakt med disse. Det er almenmenneskelige behov og længsler, som vi deler med hinanden. Det er behov for og længsler efter at være forbundet, særlig og ønsket, efter at være accepteret, beskyttet og at have plads, rum og indflydelse og mulighed for selvudvikling og -udfoldelse.
Alle følelser kan både være primære og sekundære. Vi må øve os i at mærke, hvornår en følelse er primær, og hvornår den er sekundær. Dertil kan vi spørge os selv, om det er en forståelig reaktion. Om den forekommer at give mening i situationen, om den varer ved, selvom vi handler på den. Og om, hvordan følelsen ser ud for andre.
En følelse er et komplekst fænomen. For at gøre det mere klart og forståeligt, hvad en følelse er kan man læne sig op ad nedenstående model, hvor følelser beskrives som proces sammensat af fem sammenhængende elementer.
Det første kerneelement er triggeren; det, der udløser følelsen.
En nærtstående sukker over noget, jeg siger.
Det andet kerneelement er en hurtig og meget basal sansning og vurdering af det, der sker. Typisk om det, der sker, er trygt eller utrygt, sikkert eller usikkert.
Det her føles utrygt og usikkert.
Det tredje kerneelement i følelsen er det, man mærker i sin krop.
Min mave snører sig sammen.
Det fjerde kerneelement er menings- og betydningsdannelsen, som er det, som vi finder frem til, at følelsen betyder.
Personen er utilfreds med mig.
Det femte kerneelement er handletendensen, som er det, følelserne får os til at gøre eller vil have os til at gøre.
Jeg trækker mig væk.
Vi dykker lidt ned i de fem kerneelementer:
Her flytter følelsen ind på et interpersonelt territorium, dvs. ind i vores liv med hinanden. Som vi har været inde på, er følelser, ikke bare noget inden i os. De er iblandt os. De udgør den ”musik”, som organiserer de samspil, vi har med hinanden, det liv vi lever med hinanden.
De fem kerneelementer giver tilsammen den helhedsoplevelse, som vi kender som en følelse.
Når vi er i kontakt med en konkret oplevelse, kan vi lede efter de forskellige kerneelementer. Vi kan stille og roligt kalde dem frem, stille skarpt på dem og ordne og bogstavelig talt samle dem til en meningsfuld helhed.
Måske kan det inspirere dig at tænke på de fem forskellige kerneelementer som puslespilsbrikker, som du skal samle til et sammenhængende billede. Forestil dig, at du sidder ved et bord, hvor de fem kerneelementer ligger som brikker. Triggeren, den hurtige, basale sansning og vurdering af situationen, det, du mærker i din krop, menings-og betydningsdannelsen og handleimpulsen. Du kan starte ved et hvilket som helst af elementerne. Når du har samlet kerneelementerne, må du dvæle lidt ved det sammenhængende billede.
Modellen af en følelse som en proces bestående af fem kerneelementer: trigger, umiddelbar oplevelse, kropslig respons, meningsdannelse og handling, kan være hjælpsom i ens arbejde med at blive mere bevidst om sine følelser.
Følelsesregulering er en meget vigtig følelseskompetence, der handler om at forstå og forvalte sine følelser på konstruktive måder i forskellige situationer. Følelsesregulering handler især om at forvalte svære følelser samtidig med, at man opretholder en vis indre følelsesmæssige balance samt en konstruktiv relation til og kontakt til sine omgivelser.
Mere konkret er der med følelsesregulering tale om processer, hvorigennem man kan påvirke sine følelser, hvornår man har dem, og hvordan man oplever og udtrykker dem. Følelsesreguleringsprocesser er både bevidste, viljestyrede strategier og automatiserende, implicitte processer, hvor reguleringen foregår indefra.
Følelsesregulering er at kunne bruge følelserne til at finde mening og som redskab til at styre sin tænkning og planlægge handlinger på en måde, der passer til ens behov. Følelsesregulering spiller en afgørende rolle i psykisk trivsel med sig selv og andre.
Følelsesregulering drejer sig ikke om fravær af svære følelser. Det drejer sig om at kunne mærke en bred vifte af følelser, identificere dem og modificere dem. Det drejer sig om at zoome fleksibelt ind og ud på følelserne og at kunne skrue op og ned for dem, alt efter hvad man selv, den anden og relationen eller situationen kalder på. Der kan nogle gange være brug for at gå ind i følelserne, for at mærke grundigt efter, dvæle ved dem, undersøge og reflektere over dem, og andre gange at lade dem ligge og at aflede dem.
Når man kan regulere sine følelser, har man nemmere ved at acceptere og rumme negative og svære følelser som vrede, skam, skyld, tristhed, ligesom det er nemmere at fremme og opleve positive følelser som glæde, stolthed og kærlighed.
Følelsesregulering er vigtigt for at kunne være i følelsesmæssige vanskelige situationer, der følger med hverdagens og livets udfordringer og modgang. Når man har svært ved at regulere sine følelser, sidder man let fast i dårlige og ubehagelige følelser. Man bliver overvældet af følelser, fx af angst og vrede. Eller man bliver apatisk.
Følelsesregulering fordrer først og fremmest, at man har forbindelse til sine følelser, altså at man er til stede i, og kan mærke de pågældende følelser. Yderligere fordrer følelsesregulering, at man kan reflektere over følelserne, dvs. at man kan ”tænke sammen med sine følelser”, og forstå følelserne og opleve sine følelsesmæssige oplevelser som meningsfulde. Dvs. følelsesregulering fordrer mentalisering.
Når man mentaliserer en følelsesmæssig oplevelse, fx ”Jeg føler mig trist, fordi jeg føler mig overset af en ven, kommer der ofte mere ro på inden i, og det lukker samtidig op for nogle yderligere reguleringsmuligheder. Fx at betro sig og søge trøst hos et medmenneske, hvilket er svært, hvis man ikke ved, hvorfor følelsen er der. Det sidste trin, at udtrykke og dele sine følelser på måder, som er tilpasset situationen, og som afstedkommer en konstruktiv kontakt med vennen, er en meget vigtig del af en konstruktiv følelsesregulering. (Se også artiklen om mentalisering).
Problemer med følelsesregulering kan både give sig til udtryk i overregulering og underregulering af følelser. Når man overregulerer følelser, holder man afstand til følelserne. Man benægter og undertrykke dem både indadtil og udadtil, og man kan komme til at føle sig apatisk og følelsestom, og fremstår sandsynligvis uengageret og flad. Når man underregulerer følelser, har man kontakt til følelserne. Men man er overvældet af dem, har problemer med at få følelserne til at falde til ro og problemer med at styre deres indflydelse på ens adfærd.
Vi er klædt forskelligt på til at regulere vores følelser. Vores evne til at regulere vores følelser, afhænger bl.a. af, hvordan vi selv er blevet hjulpet til følelsesregulering af vores tilknytnings- og omsorgspersoner. Jo bedre vi er blevet reguleret af vores tilknytnings-og omsorgspersoner, jo bedre vil vi også senere i livet være til at regulere vores følelser konstruktivt. Men det betyder selvfølgelig ikke, at det er for sent. Vi kan blive ved med at udvikle os på dette område.
Vi regulerer vores følelser både ved egen hjælp og gennem kontakt med hinanden. Når vi regulerer vores følelser selv, sker det blandt andet ved at tænke og reflektere: Hvad var triggeren? Hvad var min umiddelbare vurdering af situationen? Hvad skete der i kroppen? Hvilken bevidst mening og betydning kom jeg frem til? Hvad sagde jeg til mig selv? Hvad ville følelsen have mig til at gøre, og hvad gjorde jeg?
Det kan også være, at vi regulerer en svær følelse af tristhed ved at løbe eller gå en rask tur, der sætter gang i nogle energiske og levende fornemmelser, der hjælper følelsen videre. Eller ved at få ting fra hånden. Ved at få hvilet og sovet. Eller ved at skrive tanker ned. Ved at læse, se film eller lytte til musik. Ved at meditere. Ved at være kreativ. Eller måske forsøger man at regulere sine følelser ved undgåelse eller undertrykkelse. Ved at købe ting, ved at spise eller ved at drikke alkohol, ryge hash eller spille. Eller ved overdreven selvkontrol på områder som mad eller træning. Eller ved at kaste sig over arbejde og hobbyer og lade det fylde det hele. Forskellige følelsesreguleringsstrategier kan selvfølgelig være mere eller mindre konstruktive og hensigtsmæssige.
Det er vigtigt at opleve, at man kan hjælpe sig selv med at regulere sine følelser. Både ved bevidste, viljestyrede og konstruktive strategier og selvfølgelig gennem implicitte automatiske processer, hvor man reguleres indefra. Det er utrygt, hvis man oplever, at man altid er udleveret til andre for at blive reguleret.
Men fordi vores følelser og følelsesmæssige behov ofte er knyttet til andre mennesker, kan det undertiden være vanskeligt at regulere sine følelser alene. I udgangspunktet er det ofte det mest effektive og holdbare at regulere følelser gennem kontakt med andre, hvis man er følelsesmæssigt ude af balance. Opmærksomt, kærligt og engageret nærvær har en følelsesregulerende virkning på os. En, som man kan fortælle til, dele og reflektere med. En, man kan søge trøst, støtte, hjælp og omsorg hos, hvis det er dét, man har brug for. Eller måske få lidt tilpasset empatisk modspil fra. Eller aflede med gennem forskellige aktiviteter: Gå en tur med, se en film med eller lave praktiske ting med. At regulere sine følelser sammen med andre er en naturlig vej til følelsesmæssig balance. Sådan er vi skabt.
Som mennesker kan vi opfatte følelser, der opleves og udtrykkes af et andet menneske, og føle den andens følelser inde i os, hvilket kan give et dybere niveau af forståelse end blot at opfatte den andens følelser gennem vores intellekt. Når vi mærker sådan en forståelse fra et andet menneske, kan vi opleve, at vores følelser bliver regulerede.
Vi mennesker skal hjælpe hinanden med at regulere følelser. Svære følelser, der er uudforskede og uformulerede, giver anspændthed, inden i os og mellem os.
Det er selvfølgelig ikke altid, at vi formår at tilbyde hinanden det, vi har brug for i forhold til at få vores følelser reguleret. Vores forsøg kan være for lidt, for skævt, for meget eller andet. Ingen kan læse rigtigt hver gang og altid give det, der gør, at den anden føler sig reguleret. Derfor er evnen og paratheden til at opdage, når dette er tilfældet, og til at regulere på ny og til at reparere på den fejlslagne regulering, det vigtigste.
Selvom vi har vores grundfølelser med os i vuggegave, har vi livet igennem meget at lære om følelser. Vi må lære vores følelser bedre at kende. Vi må bl.a. blive fortrolige med dette:
Når vi skal lære alt det, har vi brug for at være i sammenhænge, hvor det er trygt at vise og udtrykke følelser. I sammenhænge, hvor vores følelser spejles på en troværdig og anerkendende måde, hvor vi opmuntres til at sætte ord på vores følelser, og hvor vores følelser og andre mentale tilstande, som tanker, ønsker osv., forstås som baggrunden for vores ydre adfærd, dvs. det vi siger og gør.
Livet igennem bliver vi ved med at have behov for at være i sammenhænge med andre mennesker, hvor følelser spejles, anerkendes, får opmærksomhed, og kan udtrykkes og reflekteres. Man kan faktisk ikke overbetone vigtigheden for mennesker af at være i sådanne følelsesanerkendende og mentaliserende sammenhænge.
Hvornår og hvordan oplever og håndterer du forskellige følelser:
Hvad kan få dig til at føle dig trist?
Hvordan mærkes det i kroppen?
Tillader du dig selv at være trist, eller forsøger du at undgå følelsen?
Hvad mærker du, at du har behov for, når du føler dig trist?
Hvad gør du, eller får du trang til at gøre?
Fortæller du andre det, når du er trist, eller prøver du at skjule det?
Hvordan har du det med at vise, at du er trist?
Hvad tror du, at andre tænker om dig, når du er trist?
Du kan bruge disse spørgsmål på alle følelser. På kernefølelserne vrede, frygt, skam, nysgerrighed, interesse og overraskelse, glæde og alle de uendelige mulige kombinationer og nuancer af kernefølelserne.
Sandsynligvis har du det forskelligt med forskellige følelser. Det kan fx være, at du har det nemmere med tristhed og sværere med vrede. Lettere med glæde og sværere med stolthed.
Hvilke følelser er det lettest for dig at komme i kontakt med og stå ved og handle på?
Hvilke følelser er det svært for dig at være i kontakt med og stå ved og handle på?
Brug lidt tid hver dag på at udforske, hvad du føler. Luk dine øjne, og fokuser på, hvad der sker på din “inderside”, hvad du føler nu og her. Hvor mærker du det i kroppen, og hvordan føles
det i kroppen? Hvad har trigget følelsen? Hvad tænker du, at følelsen vil fortælle dig? Hvad peger følelsen på, at du har behov for? Hvad vil følelsen have dig til at gøre?
Dine følelser er forankret i din krop, som sender signaler til dig. Hvis du skal forstå dine følelser, må du lytte til deres kropslige signaler. Du kan optræne din evne til at mærke de kropslige signaler. Den kropslige oplevelse af en følelse kan nogle gange være svag og utydelig, andre gange meget stærk og tydelig, som for eksempel ved stor frygt eller skam.
Her er nogle eksempler på kropslige signaler på følelser:
Smerter, ømhed og anspændthed.
Kulde-varmefornemmelser: Kuldegysninger, sveden, kogen, brænden.
Lav energi: Slaphed, fladhed, sløvhed, træthed, udmattelse og tunghed.
Oplevelsen af et hul, en knude eller et sug i maven.
Hurtigt og overfladisk åndedræt.
Uro og rastløshed i kroppen.
Sitren, snurren eller rysten.
Klump i halsen eller sammensnøret hals.
Trykken for brystet.
Mundtørhed.
Hjertebanken.
Svimmelhed.
Tårer i eller bag øjnene eller gråd.
Når vi har det svært, er der flere måder, som vi kan møde os selv på. Det kan være, at vi ikke tillader og accepterer, at vi føler, som vi gør, hvilket kan få os til at formindske eller bagatellisere vores oplevelse:
“Tænk nu på noget andet, det er ikke vigtigt.” Eller vi kan blive selvkritiske og skælde ud på os selv. “Tag dig nu sammen.”
Både bagatellisering og kritik af os selv og af det, vi føler, kan være et forsøg på at komme videre. Men det er alligevel ikke vejen frem.
Du må øve dig i at møde dine følelser med anerkendelse.
Anerkendelse kan inddeles i tre trin:
Find en situation, en oplevelse, der var svær for dig. Hvilke følelser aktiverede situationen i dig?
Prøv at bruge anerkendelsens tre trin på de følelser, som du oplevede.
Se også i bogen Klog på følelser (Sinding m.fl. 2024), hvor du kan læse mere om følelser, og hvor du finder flere opgaver.
Overvej at se de to film om følelser: Inderst inde 1 og Inderst inde 2. Disney (2015 og 2024).
Anne Stokkebæk, 2022, redigeret i 2026.
Pia Mothander og Leif Havneskold: Udviklingspsykologi. Psykodynamisk teori i et nyt perspektiv. Hans Reitzels Forlag, 2005.
Per Wallroth: Mentaliseringsbogen. Hans Reitzels Forlag, 2010.
Sigmund Karterud og Anthony Bateman: Manual for mentaliseringsbaseret psykoedukativ gruppeterapi, Gyldendal, 2011.
Janne Østergaard Hagelquist: Mentaliseringsguiden. Hans Reitzels Forlag, 2015.
Sophie Merrild Juul, Sebastian Simonsen og Sigmund Karterud: Kort og godt om mentalisering. Dansk psykologisk Forlag, 2020.
Emmy Van Deurzen og Martin Adams Eksistentiel terapi: En introduktion. Hans Reitzels Forlag, 2012.
Lorrie Brubacher: Emotionsfokuseret parterapi, trin for trin. Nøglerne til forandring for kriseramte par. Mindspace, 2018.
Sue Johnson: Hold mig. En vejviser til varig kærlighed. 2017.
Susan Johnson: Tilknytningsteorien i auktion. Mindspace, 2019.
Sarah Daniel: Relation og fortælling. Tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst. Samfundslitteratur, 2012.
Sarah Daniel: Tilknytning og omsorgsarbejde. Personlige rødder og faglig Praksis. Arboreta, 2021.
Jan Reidar Stiegel, Aksel Inge Sinding og Leslie Greenberg: Klog på følelser. Mindspace, 2024.
Ophavsret © 2026.
Alle rettigheder forbeholdes