Ophavsret © 2026.
Alle rettigheder forbeholdes
I denne artikel (7 sider) kan du læse om eksamensangst. Det er også en god ide på et tidspunkt også at læse artiklerne om angst og socialangst. Det giver en bedre baggrund for at forstå, hvad eksamensangst er.
Alle som har interesse i deres præstation, er nervøse til eksamen. Det er helt naturligt, og desuden en fordel, fordi en tilpas grad af nervøsitet, og den forhøjede adrenalinproduktion, der følger med, skærper din opmærksomhed, gør dig skarpere og mere på mærkerne. Kort og godt: Når man er moderat nervøs, præsterer man bedre!
Nervøsiteten kan dog kamme over og blive til en ubehagelig og hæmmende angst.
Eksamensangsten kan melde sig længe før eksamen og gøre det svært for dig at forberede dig til eksamen. Nogle får hjertebanken, svedeture og bliver svimle, blot de tænker på eksamen.
Eksamensangsten kan betyde, at du presser dig selv meget, at du overstuderer og overforbereder dig, at du læser næsten uafbrudt. Du kan få vanskeligt ved at prioritere stoffet. Eksamensangsten kan også betyde, at du laver alle mulige overspringshandlinger, eller hele tiden kredser om, du kan udsætte eksamen.
Eksamensangst påvirker ikke kun din forberedelse og selve eksamen. Eksamensangst kan også betyde, at du trives dårligere som studerende. At du er anspændt, har koncentrationsproblemer, nedsat overblik og rastløshed. Og fysiske gener som mavepine, søvnproblemer og muskelspændinger, især når eksamen nærmer sig.
Oven i disse symptomer vil du typisk have negative tanker om eksamen. Det er tanker som:
Eksamensangsten før eksamen, især mens man forbereder sig til eksamenen, men også i de perioder, hvor man studerer/går i skole, viser sig som nævnt både kropsligt, psykisk og i ens adfærd. Det samme gør sig gældende ved eksamensangst til selve eksamen.
Til selve eksamen viser eksamensangsten sig typisk ved kropslige reaktioner som hjertebanken og hyperventilation, som er en hurtig og overfladisk vejrtrækning. Eksamensangst kan også vise sig som sveden, rysten, trykken for brystet, sovende og prikkende fornemmelser i hænder, mundtørhed, synkebesvær, mavepine, anspændthed og uro. Disse kropslige reaktioner kan være til stede i forskellige grader. Selvom de er helt ufarlige, opleves de typisk som meget ubehagelige.
Reaktionerne er kroppens medfødte og naturlige reaktioner i en situation, der er farlig eller kunne være farlig. Det er nervesystemet, der er aktiveret, og som frigiver hormoner, som gør dig klar til kamp og flugt i en farlig situation. Når de aktiveres i forbindelse med eksamen, er det ikke en egentlig fare, der har fremkaldt angsten, men tanker og forestillinger om fare.
Helt centrale psykiske reaktioner på eksamensangst til selve eksamen er netop de negative tanker af bekymrende og selvkritisk karakter. Det er tanker som: ”Jeg mister kontrollen.” Jeg klarer det aldrig. ”Jeg duer ikke”. ”De kan se hvor nervøs jeg er.” Disse tanker kan så igen avle nye negative tanker om lærernes og censors kritiske og negative vurdering: ”De tænker, at jeg ikke har styr på mit stof”. ”De tænker, at jeg er usikker”.
Andre reaktioner kan være en ubehagelig uvirkelighedsfornemmelse, som er en oplevelse af, at verden forekommer mærkelig eller fremmed, at man ligesom står udenfor det hele eller befinder sig i ”en osteklokke” med sig selv. Man vil typisk også opleve nedsat koncentration og hukommelse, hvor man pludselig ikke kan koncentrere sig og huske, hvad man vil sige eller tankemylder eller tanketomhed.
Endnu en typisk reaktion på eksamensangst til selve eksamen er det man kalder for selvfokusering. Selvfokusering er, når man retter opmærksomheden indad mod sig selv. Man retter sin opmærksomhed mod sine kropslige oplevelser, sveden, rysten, maverumlen m.m. Man retter opmærksomheden mod, at man føler sig tom i hovedet, at man ikke er i stand til at tænke klart og koncentrere sig. Mod sin personlige fremtræden, dvs. mod pauserne, mod lyden af sin egen stemme, sine håndbevægelser osv. Opmærksomheden er således suget ind mod alt det, man oplever som kritisabelt ved sig selv.
Kombinationen af selvfokuseringen og de negative og selvkritiske tænker er svær. Den betyder nemlig, at man tror, at alle, lærer, censor og medstuderende, ser på, og tænker kritisk om en, ligesom man selv gør. Man ser så at sige sig selv med ”den fantaserede kritiske iagttagers blik”.
Man fokuserer overdrevet på sin sårbarhed, og man mister sin fornemmelse for, hvad der i virkeligheden foregår i situationen. Og det medfører, at eksamensangsten stiger yderligere. En ond cirkel er i gang.
Udover selvfokusering går der også en anden slags adfærd i gang ved angsten til selve eksamen, nemlig sikkerhedsadfærd. Sikkerhedsadfærd er alle de ting, man gør for at kunne være i en situation, selvom man er nervøs og angst. Med andre ord, alt det man gør til eksamen for at dæmpe eksamensangsten eller imødegå eksamensangstens frygtede konsekvenser.
Almindelig sikkerhedsadfærd ved eksamensangst er:
Sikkerhedsadfærd ved eksamensangst, drejer sig bl.a. om ikke at tiltrække sig uønsket opmærksomhed. Andre må ikke opdage, at du er nervøs, ryster, sveder, ikke har kontrol over situationen, ikke er tjekket nok og klog nok. Sikkerhedsadfærden sluger rigtigt meget af din energi.
Selvfokusering og sikkerhedsadfærd kan give dig en lettelse for eksamensangsten nu og her. På sigt er de dog af flere grunde dårlige strategier:
Selvfokuseringen og sikkerhedsadfærden sluger din opmærksomhed, og gør det vanskeligt at rette fokus mod andet end dine indre ubehagelige kropsfornemmelser, dine negative tanker om at andre er kritisk indstillede overfor dig, og dine tanker om, hvad du kan gøre for at beskytte dig. Og det kan gøre dig kejtet. Du kan blive så optaget af, at du ikke må snuble over ordene, ikke må ryste, ikke sige noget forkert, at det netop sker. Du kommer med andre ord til at optræde, som du frygter: Du bliver forfjamsket og forvirret, og bliver endnu mere usikker.
Opmærksomheden på situationen, som den er, dens reelle krav og muligheder, svækkes. Og samtidig bliver det svært at skabe en gensidig kontakt med lærer og censor.
Kort og godt: Fokus er på dig selv, hvad der foregår indeni, hvad andre mon tænker, i stedet for på
den situation du er i, ”sagen”, dvs. eksamen, faget, spørgsmålene og personerne omkring dig, lærer, censor og dine medstuderende.
Du afholdes desuden fra at gøre den erfaring, at det, du prøver at beskytte dig imod, ikke er farligt, og at selvbeskyttende adfærd ikke er gavnlig. Du fastholdes i at tro, at du kun kan klare situationen pga. alle dine sikkerhedsforanstaltninger.
Alt i alt er selvfokuseringen og sikkerhedsadfærden med til at fastholde dig i eksamensangsten.
Eksamensangst kan handle om forskellige ting:
Eksamen kan helt sikkert nogle gange have betydning for dine muligheder videre frem. Men eksamen drejer sig aldrig om liv eller død, alt eller intet, om at være med eller udenfor, dum eller klog. Der er altid andre muligheder, hvis eksamen ikke går, som man ønsker det.
Eksamensangsten kan også skyldes:
Der er mange, der slås med eksamensangst. Ud af 30 studerende er der typisk 10, der lider af eksamensangst i en sådan grad, at det generer dem. Et par stykker af disse 10 lider af svær eksamensangst.
Nedenfor følger forskellige råd til arbejdet med din eksamensangst. I artiklerne om angst og socialangst finder du mange forskellige råd, som du også kan bruge til arbejdet med eksamensangst.
Målet er ikke at komme helt af med eksamensangsten, den er som nævnt både naturlig og vigtig. Den fortæller dig, at der er noget særligt på færde, så dine sanser skærpes i en krævende og vigtig situation, som eksamen er. Det drejer sig derimod om at være i kontakt med nervøsiteten, så den får et tilpas omfang, og kan bruges konstruktivt i eksamens og præstationens tjeneste.
Du må sandsynligvis starte med at revurdere dine tanker om eksamen, så du forholder dig til eksamens væsen
og ide, og ikke til dine negative og skræmmende fantasier og tanker.
Hvad er meningen med eksamen?
Eksamen er kort og godt en situation, hvor din viden og færdigheder bliver bedømt af andre til en
standpunktsprøve, på et tidspunkt, hvor du skal fortsætte eller afslutte et undervisningsforløb.
Når man har meget skræmmende tanker og forestillingsbilleder om eksamen, er det forståeligt, at man bliver angst. Du må derfor prøve at tænke mere nuanceret, realistisk og selvopbyggende.
Prøv med tanker som:
Start eksamen med at koncentrere dig om at trække vejret og mærke stolen mod din krop og dine fødder placeret i gulvet.
Hvis eksamensangsten blokerer, så sig det til lærer og censor. Det hjælper at formulere angsten.
Overvej også, om du før eksamen skal fortælle din lærer om din eksamensangst.
Sørg for at ”holde motoren i gang”. Hvis du er tavs for længe, kan de negative automatiske tanker og selvfokuseringen melde sig og eksamensangsten stige. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke skal holde pauser.
Kig på lærer og censor, og lad være med at prøve at skjule dig.
Tal i et tilpas tempo, hvor du sørger for at få trukket vejret. En hurtig talestrøm er en sikkerhedsadfærd, og den forværrer din nervøsitet. Tal roligt og tydeligt og tilpas højt.
Kig på den, du taler til.
Vær til stede i nuet og fokuser på eksamen, faget, spørgsmålene, lærer og censor, i stedet for at rette opmærksomheden kritisk indad mod dig selv, og mod hvad de andre kunne tænke om dig.
Kort og godt: Vær aktiv, involveret og engageret i eksamen, faget og spørgsmålene og din formidling til og kontakt med lærer og censor.
Lad kroppen være nervøs, rolig eller hvad den nu vil. Tænk på din krops signaler som energi rettet mod at løse opgaven og udfordringen.
Hvis du oplever, at panikken er på vej, kan du stoppe den ved at koncentrere dig om noget andet.
Nedenfor præsenteres 5 forskellige afledningsøvelser, såkaldte stop-teknikker til at få flyttet tankerne og stoppe panikken ved eksamensangst:
Start altid med at tage en dyb indånding helt ned i maven efterfulgt af en langsom udånding.
Kig dig omkring og koncentrer dig om alle de hvide ting, der er i rummet og sig deres betegnelse inde i dig: Lampe, stol, plakat osv. Forsæt indtil formålet er opnået.
Ret opmærksomheden mod lydene omkring dig og fortæl dig selv, hvor lydene kommer fra. Bare registrer lydene
uden at tænke nærmere over dem.
Ret opmærksomheden mod med dine fingerspidser at føle mod det materiale
som dit tøj er lavet af. Føles det blødt, hårdt, varmt? Hvordan er stoffets struktur?
Ret opmærksomheden mod dine fødders kontakt med gulvet, og hvordan det føles. Mærk at dine fødder er trygt plantet på gulvet.
Gennemgå dine kropsdele en for en med start i venstre lilletå og helt op til issen.
Når man har eksamensangst, vil man ofte hyperventilere, dvs. trække vejret hurtigt og overfladisk. Man kan da blive svimmel og utilpas. Det er derfor vigtigt at trække vejret helt ned i maven. Naturlig vejrtrækning er en modgift mod angst.
Anne stokkebæk, 2015. Redigeret i 2026.
Ophavsret © 2026.
Alle rettigheder forbeholdes